ROCK I LUNDEN er også klar i 2023

ROCK I LUNDEN vender tilbage i 2023 (Foto: Horsens & Friends)
Profilbillede
dato

Musikforeningen Eigils og Horsens & Friends fortsætter det mangeårige samarbejde, og står næste sommer igen som de bærende arrangørkræfter bag ROCK I LUNDEN.

”ROCK I LUNDEN er en af de koncerttraditioner, der har eksisteret i flest år i Horsens. Der har både været op- og nedture igennem de sidste par år med coronakrise, krig og inflation, men 2023 arrangementerne kommer til både at give saft, kraft og fornyet energi til arrangementet” siger Per Enevoldsen, formand for Musikforeningen Eigils.

Musikforeningen Eigils har i mere end 30 år budt på sommerunderholdning i Lunden - de sidste mange år med Horsens & Friends som arrangørpartner. ROCK I LUNDEN har igennem årerne givet stribevis af fantastiske musikalske oplevelser til publikum, og har skabt kulturelt fællesskab i Horsens.

Arrangørerne har til planlægningen af 2023 lyttet til de ønsker, de fik fra publikum via den undersøgelse, man lavede efter ROCK I LUNDEN 2022. Så for 2023 gælder det, at der bliver sat tre koncerter op. Vi spreder de enkelte koncertdage godt ud over sommeren - med datoerne:

  • Lørdag den 27. maj 2023
  • Fredag den 2. juni 2023 
  • Lørdag den 9. juni 2023 

Hvis du som publikum køber partoutbillet, så er det stadig adskilte billetter for de tre dage, hvilket betyder, at du kan give en billet videre, hvis der er en dag, du ikke kan komme til.

I 2023 kommer en meget attraktiv studierabat for alle, der kan fremvise personligt og gældende studiekort.

”Vi har både et stort unge-segment og et stærkt studiemiljø i Horsens, og vi vil gerne vise de unge og studerende, hvor hyggelig en ramme Lunden er, og lade de unge blive en del af traditionen om, at vi mødes til koncerter i Lunden på tværs af alder og status,” udtaler Claus Visbye, direktør i Horsens & Friends.

Der vil i alt blive præsenteret 6 af Danmarks stærkeste bands, og disse bliver løbende offentliggjort:

- Lørdag den 26. november breaker vi første dag

- Lørdag den 3. december breaker vi anden dag

- Lørdag den 10. december breaker vi tredje dag

- Mandag den 12. kl. 10.00 starter billetsalget.

Kilde: Horsens & Friends