BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
TEKNISK SÆLGER TIL SALG OG RÅDGIVNING INDEN FOR TEKNISKE PRODUKTER TIL SVØMMEBADE OG INDUSTRI
LML SPORT leverer produkter og services til svømmebade og industri. Vi har eksisteret i mere end 50 år og er i rivende udvikling. Derfor søger vi en teknisk sælger, som skal varetage salg og rådgivning inden for vores tekniske produkter.
Ansvarsområder
- Salg og rådgivning af Lutz-Jesco doseringssystemer, elektrolyse og kemistyringer
- Salg og rådgivning af Metra adgangskontrolsystemer
- Salg og rådgivning af Poséidon druknealarmer
Hvem søger vi?
Du kan være uddannet elektriker eller lignende. Din baggrund er ikke afgørende for os, så længe du har teknisk flair, basal forståelse for kemi og en evne til at træffe beslutninger baseret på viden og data – og vigtigst af alt: vilje til at lære.
Da du vil komme til at arbejde med udenlandske leverandører, er det et krav, at du kan kommunikere ubesværet på engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ikke et krav.
Du får base på vores kontor i Horsens, men skal servicere kunder i hele landet og kan derfor forvente 30-50 udedage om året. Du skal kunne stille egen bil til rådighed og får kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Hvad tilbyder vi?
Du får en spændende stilling med en høj grad af selvstændighed og ansvar og bliver en del af en dynamisk virksomhed med et fladt hierarki, hvor vi sparrer med hinanden og har en uformel omgangstone.
Du får god mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt gennem interne og eksterne kurser.
Vi har selvfølgelig sundhedsordning, frokostordning og massageordning samt mange sociale arrangementer.
Lønnen er efter kvalifikationer.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte LML SPORTs CEO, Henry Kjær Andersen, på mail: henry@lml-sport.dk.
Send din ansøgning og CV på mail: info@lml-sport.dk. Vi indkalder til samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette person. Vi vil nemlig gerne have vores nye tekniske sælger med på holdet så hurtigt som muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LML SPORT ApS, Sverigesvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941282