Se nisser på Torvet og kom i julehumør

Profilbillede
dato

Der vil være søde og sjove nisser på Torvet onsdag den 15. december, som spreder glæde og julestemning til børn og voksne.

Selvom julestemningen hos mange har fået et alvorligt knæk, findes der heldigvis stadig en masse at glæde sig over – og hvis humøret skal hjælpes lidt på vej, så er det måske en idé at pakke børnene godt ind i deres varme overtøj og tage dem med ned på Torvet i Horsens onsdag den 15. december.

Her vil der være optræden i Igloen med nisser, som smovser lækker risengrød og slubre saftevand og formentlig laver en masse andre morsomme ting – det er nemlig Komediehuset, som leverer underholdning til publikum.

Det er en gratis forestilling, som alle må kigge med på. Den hedder ”Grinchen stjæler julen”.

Der kan være corona-tiltag som får arrangementet til at se anderledes ud, end det først var planlagt. Men det er der endnu ikke meldt noget ud om. Uanset hvis I har lyst til at se det, så kig forbi og se, om det kan lade sig gøre.

Det kan i hvert fald kun gøre julehumøret lidt bedre med lidt smil på læben og en hyggestund.

Kilde: Visit Horsens

Seneste på facebook