Selvstændig massøruddannelse fylder 25 år

Et elevhold med netop færdiggjort eksamen
Profilbillede
dato

Hvad gør man, når man ikke rigtig kan finde den helt rigtige massøruddannelse, der tiltaler en? Et bud er at lave sin egen. Jysk Fysiologisk Massage Instituts indehaver, 53-årige Piann Kolling, tøvede ikke med at gå målrettet efter at blive selvstændig og udbyde sine egne uddannelser. I år kan hun fejre 25-års jubilæum med instituttet.

Da Piann Kolling i 1996 etablerede sin massørskole i Århus, var den blandt Danmarks første af sin art. Piann var på det tidspunkt selv uddannet massør, og efter nogle voksenpædagogiske kurser følte hun sig godt rustet til at starte sin egen skole. Hun fortæller med fasthed i stemmen, hvad hun havde som ufravigelige krav til sin skole:

”For det første ville jeg udelukkende tilbyde uddannelser, hvor eleverne er fysisk til stede. Ikke noget med e-learning eller anden virtuel undervisning”, fortæller Piann. ”Jeg vil kunne mærke mine elever, og jeg vil kunne klæde dem på til at udvise pondus og seriøsitet i deres virke”.

Man må sige, at hun hele vejen igennem har holdt, hvad hun dengang lovede sig selv. For det første tager hun max. 8 elever ind på et hold ad gangen. Der skal nemlig være plads og rum til at fokusere på hver enkelt. For det andet er det altid en ortopædkirurg, der er censor ved eksaminerne, så den dybdegående faglige viden er til stede.


Foto: Privat/ En undervisningstime på et af de mange kurser. 

Eleverne har mulighed for selv at vælge, hvor langt de vil tage deres massøruddannelse. For at blive lægeeksamineret massør og sportsmassør kræves 150 timers undervisning, hvilket er en solid grunduddannelse. Herefter kan man vælge yderligere 8 måneders (180 timer) undervisning og derved blive lægeeksamineret skadesbehandler. Toppen af kransekagen er certificeret massør (RAB), som kræver i alt 660 timers undervisning.

”Alt dette er jo i princippet bare de formelle krav, der stilles til uddannelserne,” siger Piann. ”Hvad der er lige så vigtigt, er at eleverne virkelig er indstillet på at gå helhjertet ind i uddannelsen, og at de på forhånd har været tilstrækkeligt undersøgende i forhold til at vælge den rette massøruddannelse. De skal have hjertet med”. Især det sidste prioriterer Piann højt, idet hun altid holder informationsmøder forud for opstart af en uddannelse, så eleverne kan blive klædt ordentligt på, til at vælge den rette.


Foto: Privat /Indehaveren 53-årig Piann Kolling

Ud over selve massøruddannelserne afholder Piann også en masse enkeltkurser i relevante og relaterede emner. Som eksempler kan nævnes

   - Akupressur
   - Bindevævsmassage
   - Holdningsanalyse
   - Ledtest
   - Lymfedrænage
   - Piskesmæld
   - Bækken- og hoftekursus
   - og mange, mange andre emner, der alle kan ses på Pianns hjemmeside.

Til at afholde nogle af disse kurser allierer hun sig med professionelle og dygtige undervisere og behandlere, der har netop det valgte emne som deres spidskompetencer. Heller ikke her går hun på kompromis med kvaliteten i undervisningen - ingenting overlades til tilfældighederne. ”Jeg har undervisere fra både Tyskland og Frankrig, ligesom det også er lykkedes mig at hente en meget dygtig osteopat ind som underviser. Det er jeg meget taknemmelig for”. Inden Piann udbyder et nyt kursus med et nyt emne, deltager hun altid selv på kurset først for at finde ud af, hvad det egentlig handler om.

Kvalitet er omdrejningspunktet:

Én sætning, der går igen, når man taler med Piann, er ”Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten i mine uddannelser. Hun uddyber: “Jeg vil gerne kendes på, at jeg ikke fokuserer på prisen, men at jeg hellere giver mig selv en ekstra tand for at levere sublim kvalitet”. Spørger man Pianns medarbejdere og samarbejdspartnere om, hvordan hun er at arbejde sammen med, lyder det prompte: skarp, empatisk, nysgerrig og omsorgsfuld.

Når man som Piann arbejder tæt på 70 timer om ugen, er der ikke mange timer til overs til meget andet end arbejde. ”Men det bekymrer mig ikke,” siger hun, ”så længe mit arbejde er min passion og min hobby, kan jeg holde til rigtig meget”. Når det så er sagt, er hun sammen med sin mand i skrivende stund, på vej til Berlin på ferie.

Der er mange uddannelser og kurser på bedding, som udbydes lige nu på Jysk Fysiologisk Massage Instituts hjemmeside


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Jysk Fysiologisk Massage Institut /Piann Kolling