Sen scoring satte en kæp i hjulet for FC Horsens-sejren

Foto: FC Horsens.
Profilbillede
dato

Torsdag aften var scenen sat for en spændingsfyldt fodboldkamp i Stensballe Hallen, hvor FC Horsens-kvinderne stod ansigt til ansigt med Stensballe IK.

Efter 90 intense minutter stod det dog klart, at hverken FC Horsens eller Stensballe IK kunne trække sig triumferende ud af kampen, der endte uafgjort med en 1-1 score.

FC Horsens’ cheftræner, Bjørn Riishøj Mogensen, delte sine tanker om det uafgjorte resultat og holdets præstation efter kampen.

“Efter flere år væk fra Jyllandsserie-rækken kunne vi her til aften tage hul på et efterår med i alt 14 kampe, ny træner og ny taktik. Pigerne sugede alt det de kunne suge til sig, efter 2 måneder uden fodbold og en lang sommerferie var pigerne tilbage på græsplænen til et vaskeægte rival opgør. Stensballe havde en kamp i baghånden de tabte 6-1, så vi vidste de ville gøre alt for en sejr!”

“Men vores piger kæmpede til sidste minut. Motivation og lysten strålede frem i 94 minutter. Der var ingen sure miner og ingen negative kommentarer. Vi vidste på forhånd, at der ville komme provokerede fejl, og også uprovokerede fejl, men tøserne gik ind og gjorde en god figur.”

“Alt i alt en helt igennem fantastisk kamp for mig, som deres nye træner der knap havde set pigerne på træningsbanen. Trods vi blev presset tilbage og måtte erkende at fejl kostede mere end i foråret. Vi kom igennem kampen med massere af positive ting. Ingen tvivl om vi var sat på baghjul over et stærkt Stensballe-hold.”

“Men vi fandt løsninger i det hurtige spil og korte pasninger. Vi holdte nullet i 90+4 minutter grundet et stærkt spil af vores målmand og generelt et kæmpe arbejdsindsats fra alle spillere. Ingen tvivl om denne kamp lagde niveauet for et sindssygt spændende efterår.”

Mogensen lagde dog mærke til flere ting i kampens forløb fra sit hold og pointerede her, at der stadig er ting at arbejde med.

“Ingen tvivl om formen skal finpudses, og relationer skal genetableres. Pigerne har fodbold i fødderne og kan rigtig mange ting allerede. Men med ny træner og ny række skal vi blive bedre både med og uden bold. Fejl straffes og spillet køre hurtigere i den nye række. Det mærkede vi i dag, og det kommer vi til at mærke mere af!”

“Men ingen tvivl om at så længe lysten og motivationen er der, kan vi med god træning hurtigt forbedre vores spil.”

Et uafgjort resultat behøver dog ikke kun at have negative elementer i sig, hvilket cheftræner Mogensen også holder fast i med de positive takter, der trods alt var at finde i holdets præstation. Han roser flere af sine spillere:

“Kampen i dag viste vilje fra alle pigerne. Men vores målvogter Mikkeline Andersen diskede op med flere pointgivende redninger, hun viste en vaskeægte magtdemonstration blandt stængerne, og reddet bolde der kunne være gået ind på mange andre! en fornøjelse og se hvordan hun styrede sit forsvar og var på plads, med Stensballes mange skud og dybe stikninger.”

“Endvidere viste Cecilie Hougård Christensen en imponerende arbejdsradius fra sin centrale position. Fandt de små rum der skulle spilles i, forsvarede, erobrede og leverede gode pasninger. Hun var alle steder at finde centralt og gik fornemt ind i de fysiske dueller en indsats man må tage hatten af for!.”

FC Horsens spiller igen onsdag den 23. august, hvor de møder Brabrand IF på Designa Kunstgræs 2 med kickoff klokken 19:30.

Kampens resultat: 1-1
Række: Jyllandsserien Kvinder

Mål
44'0-1Anna Svenning
94'1-1Lykke Schou Andersen

Kilde: Cheftræner Bjørn Riishøj Mogensen, FC Horsens - Jyllandsserien Kvinder

Seneste på facebook