BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Retten i Horsens søger en service- og vagtmedarbejder
Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Vi lægger stor vægt på at yde en god service over for borgere og brugere. Du skal som service- og vagtmedarbejder hjælpe os med at give vores brugere en god og tryg oplevelse, når de besøger retten. Service- og vagtmedarbejderen skal endvidere sammen med øvrige medarbejdere i fogedretten/informationen sørge for, at alt det praktiske i huset - herunder også teknik og it - fungerer. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og fleksibel og kan hjælpe til med næsten hvad som helst og trives med en travl hverdag, hvor du sjældent sidder stille.
Retten i Horsens har omkring 58 medarbejdere. Vi har til huse i en stor, lys og åben retsbygning, der danner en god ramme om vores arbejdsplads og vores opgaver. Retten er placeret centralt i Horsens.
Vi arbejder dagligt på et fundament af stærke værdier som ansvarlighed, respekt, troværdighed og åbenhed. Vi bestræber os på at vise medarbejderne tillid og respekt, inddrage dem løbende og anerkende deres indsats. Rettidig og god information af medarbejderne samt sikring af trygge og udviklende arbejdsforhold er vigtigt for os. Vi tror på, at vi derved opnår de bedste resultater for såvel vores medarbejdere som for borgerne.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt meget andet
- Diverse daglige serviceopgaver og praktiske opgaver – herunder sikre at rettens lokaler er ryddelige og pæne
- Vagtopgaver, bl.a. rundering i og omkring rettens bygning
- Klargøre rets- og mødelokaler
- Yde teknisk assistance i forbindelse med rettens IT- og AV-udstyr
- Betjening af alarm- og overvågningssystemer m.v.
- Yde assistance og kontrol vedrørende teknisk udstyr, sikkerhedsudstyr m.v. i forbindelse med drift af bygningen
- Stå for indkøb og opdækning til møder
- Telefon- og publikumsbetjening
- Udføre lettere sagsbehandling, hjælp til forkyndelse, postekspedition og andre administrative opgaver
- Indgå i turnus som tilkaldevagt udenfor normal åbningstid
- evt. har erfaring med vagtopgaver
- er serviceminded og hjælpsom
- er glad, frisk og udadvendt
- har god situationsfornemmelse og en rolig og venlig udstråling
- taler godt dansk og behersker engelsk på et forståeligt niveau
- har flair for teknik generelt, IT samt brug af AV-udstyr
- er praktisk anlagt og har hænderne skruet rigtigt på
Praktiske oplysninger
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftalen for vagtfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og Serviceforbundet. Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 2 svarende til en månedsløn på 23.802,58 kr. + pension. Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg, afhængigt af dine faglige kvalifikationer og forudgående erfaring.
Vi vil med dit samtykke indhente en straffeattest på dig.
Retten i Horsens har gode arbejdsforhold med flekstid m.v. Retten er beliggende ca. 5 minutters gang fra Horsens Station. Er du i bil, kan du parkere gratis tæt ved retten.
Da Danmarks Domstole gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Carl på tlf. 99 68 36 00.
Ansøgningen
Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/horsens. Gå ind under punktet ”Job” i bjælken foroven og videre ind under "Ledige jobs". Her kan du søge på lokationen "Retten i Horsens" . Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest torsdag den 8. februar 2024, kl. 23.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 19. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Retten i Horsens, Godsbanegade , 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978870