Servicechef - Liebherr Denmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Liebherr Denmark søger en ny Servicechef til at lede og udvikle en kompleks teknisk serviceafdeling med internt servicekontor og eksterne montører.


Baggrund
Liebherr Denmark indgår i den globale Liebherr koncern, og er ansvarlig for salg og service af Liebherr kraner og reservedele til det danske marked. Det danske salgs- og serviceselskab består af to divisioner, hvor LDK/LWE har ansvaret for mobil- og bæltekraner, mens LDK/MCC er ansvarlige for maritime kraner til bl.a. havne og offshore.

Til LDK/LWE søges en ny Servicechef, som dels får ansvaret for den interne serviceafdeling og for de udkørende servicemontører. I Danmark serviceres aktuelt ca. 150 mobilkraner (inkl. bæltekraner) og afdelingen hjælper i nogen grad også med teknisk assistance og reservedele globalt.

LDK/LWE er absolut markedsledende på mobil- og bæltekraner i Danmark, og er bl.a. kendt for høj produktkvalitet og innovation samt ikke mindst for høj servicegrad, leveringsevne og teknisk ekspertise. Som Servicechef får du stor indflydelse på fastholdelse og udvikling af denne unikke markedsposition.


Stillingen
Med reference til Division Manager for LDK/LWE, som også er CEO for hele Liebherr Denmark, får du ansvaret for at lede og udvikle hele serviceområdet for mobil- og bæltekraner. Du får 10 medarbejdere i direkte reference, hhv. 5 på det interne servicekontor, som både opererer i Danmark og globalt, og 5 servicemontører, der servicerer kundernes kraner i Danmark.

Der er i høj grad tale om en lederopgave, både i forhold til at sikre effektiv og kundeorienteret drift, optimere processer og arbejdsgange og ikke mindst sikre motivation, arbejdsglæde og samarbejde i hele afdelingen.

De centrale ansvars- og arbejdsområder er bl.a.:

  • Lede serviceafdelingen med fokus på høj motivation og trivsel hos den enkelte medarbejder samt et stærkt og konstruktivt samarbejde i hele afdelingen og på tværs af organisationen.
  • Tæt kontakt med de kundeansvarlige kolleger og nøglepersoner på kundesiden, så kundeinput bruges aktivt til at sikre et høj niveau i afdelingens leverancer, processer og kundedialog.
  • Planlægge og koordinere afdelingens opgaver og ressourcer, herunder service- og montøropgaver, vagtplaner og organisering af de mange interne opgaver bl.a. i forbindelse med reservedelsforretningen.
  • Kvalitetssikre og videreudvikle processer og arbejdsgange med henblik på høj servicegrad, hurtig og effektiv problemløsning og stor kundetilfredshed - samtidig med at der er skarpt fokus på Liebheer’s økonomi og ressourcer.
  • Sikre overholdelse af Liebherr’s høje standarder for kvalitet, sikkerhed, leveringsevne mv.
  • Varetage administrative rutiner som f.eks. budgettering, fakturering, fakturagodkendelse, statusrapportering, godkendelse af rejseafregninger mv.
  • Ansvar for reservedelslager, reklamationshåndtering, returforsendelser, servicebiler mv.
  • Være synlig og deltagende leder i opgaveløsningen, herunder deltage i vagtordning.
  • Tæt samarbejde med nøglepersoner på fabrikken i Tyskland, herunder besøg flere gange årligt.


Kandidaten
Vi søger en Serviceerfaren leder med et stærkt teknisk fundament og indgående kendskab til processer, opgaver og udfordringer i en teknisk serviceafdeling. Det er afgørende, at du har et stærkt kundefokus og er bevidst om, hvor stor betydning serviceafdelingen har for kundeoplevelsen og dermed for virksomhedens resultater og markedsposition.

Konkret lægger vi bl.a. vægt på:

  • Solid erfaring fra en lignende stilling som leder af en kompleks, teknisk serviceafdeling.
  • Gode lederevner både i den motiverende 1:1-ledelse og i teamledelse med fokus på samarbejde.
  • Erfaring med servicering af kran-, løfte-, transport- eller graveudstyr eller lignende tungt udstyr til bygge- og anlægsbranchen. Alternativt med maskiner til produktionsindustri, offshore eller lignende.
  • Erfaring med at planlægge arbejdsopgaver, allokere ressourcer, sikre overholdelse sikkerheds- og kvalitetsstandarder og løbende følge op på servicegrad, opgavestatus, leveringsevne mv.
  • Gode kommunikationsevner både internt overfor medarbejdere og kolleger samt i relationen med kunder og samarbejdspartnere.
  • En maskinteknisk uddannelse gerne kombineret med efteruddannelse inden for ledelse, kvalitet, sikkerhed, projektledelse el.lign.
  • Godt IT-niveau (ERP-system samt MS Office) og kommunikerer problemfrit på dansk og engelsk.

Som person er du løsningsorienteret, nærværende, lyttende og tydelig. Du befinder dig godt i roller med stor opgavevariation, mange deadlines og krævende kontaktpunkter både internt og eksternt, og du formår at gøre komplekse problemstillinger overskuelige, så andre kan handle på dem.

Du har en åben, konstruktiv og samarbejdende tilgang til andre mennesker – både internt og eksternt. Du ser det som en naturlig del at din lederrolle at medskabe et godt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel, og bidrage positivt til en kultur præget af stolthed, ansvarlighed, pålidelighed og åbenhed.


Løn m.m.
Konkurrencedygtig fast gage, pension, sundhedssikring, IT.
Fleksibilitet ift. arbejdstider bl.a. ifm. vagtordning og kunde-/fabriksbesøg.
Arbejdssted er Liebherr Denmarks adresse i Horsens.
Bopæl i rimelig køreafstand til arbejdsstedet.


Beskyttelse af persondata
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022946

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet