Serviceleder med sort bælte i samarbejde til Regionhospitalet Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du ledelseserfaring og kendskab til sundhedsvæsenet samt erfaring inden for service- eller sundhedsområdet? Har du dine bedste dage som leder, når du arbejder tæt på medarbejderne og tager ansvar for den daglige drift? Griber du mulighederne for udvikling i en travl hverdag, og kan du samtidig have fokus på strategisk ledelse, og inspirere medarbejderne så de altid har patienten i centrum?

Du får ledelsesansvar og et job med mening
Vores arbejdsplads er altid i gang. Du bliver en nøglespiller som leder for vores serviceassistenter, der spiller en vigtig rolle i hospitalets aktiviteter. Vi tilbyder et grundigt oplæringsprogram, og den første måned vil foregå sammen med dine medarbejdere i deres daglige rutiner. 

Du vil opleve jobbet som udfordrende og med stor mulighed for personlig udvikling. Vi forventer, du ser vigtigheden i at deltage aktivt i ledergruppen for Service & Teknik. Du får det daglige driftsansvar for serviceopgaver og referer til servicechefen og ved dennes fravær teknisk chef.

Vores forventninger til dig:

  • Du har erfaring med ledelse af medarbejdere inden for sundhedssektoren eller fra en lignende stilling i en anden sektor.
  • Du værdsætter den daglige kontakt med dine medarbejdere, da ledelse tæt på medarbejderne prioriteres.
  • Du tænker helhedsorienteret, og prioriterer et højt serviceniveau til alle dele af organisationen.
  • Du har et stærkt, fagligt fundament og er en værdsat teamspiller på tværs af faggrupper. Og så er du kendt for at skabe en positiv atmosfære og engagement omkring dig.
  • Du kommer udfordringer visionært og positiv i møde, men sætter ikke gældende aftaler og retningslinjer på området over styr.
  • Du har altid helheden for øje, og selv i pressede situationer er dine løsningsforslag systematiske og strukturerede.
  • Du håndterer nemt ændringer i driften og implementerer nødvendige justeringer let og effektivt pga. dit naturlige overblik.
  • Du har gennemført en lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende.

Om Service og Teknik - og dit afsnit
I Service & Teknik er vi 350 medarbejdere, inklusiv syv funktionsledere. Vi varetager opgaver på tværs af tre matrikler: Horsens, Skanderborg og Brædstrup. Du vil primært arbejde i Horsens, og afdelingens ansvarsområde dækker logistik, køkken, teknik og service.

Hos os arbejder vi løbende på at forberede os på fremtiden - og vi håber du vil bidrage. Vi søger nemlig en leder, der tænker store tanker og kan navigere smidigt gennem forandringsprocesser. Derfor kan du forvente, at vi bakker op om dine gode ideer og giver dig mulighed for at afprøve dem og forme dit eget område i serviceafdelingen. Din evne til at være en leder, der prioriterer personaleledelse tæt på medarbejderne under betydelige forandringer er afgørende for denne rolle og for den vedvarende udvikling af Service som afdeling.

Din opgave bliver at samle og udvikle medarbejdergruppen på 48 i tæt samarbejde med kollegaer, dine medarbejdere, TR/AMR, konsulenter, uddannelsesvejleder og andre nøglepersoner. Serviceassistenterne i dit område dækker funktioner i vagten med beredskab, akutkald, hjertestop og kapel hele døgnet samt dækning af røntgen både i dag- og aftentimer. Derudover er der serviceassistenter, der varetager rengøringsopgaver og madhåndtering af både patientnære og ikke-patientnære områder.

Du vil opleve at vi mener det, når vi siger, at vi vægter kontinuerlig, faglig udvikling, effektive løsninger og et positivt arbejdsmiljø i vores daglige arbejde. Vi arbejder med det koncept vi kalder 'Sammen om opgaven', hvor Service har en central rolle. 'Sammen om opgaven' er et tværprofessionelt samarbejde omkring patienten, og Service har derfor overtaget nye arbejdsopgaver. Vi er godt i gang, men stadig i gang med at udvikle og implementere konceptet.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og fleksibelt efter opgaverne.
Aften og weekendvagter kan forekomme, hvis ledelsesopgaven kræver det.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. 

Send din ansøgning elektronisk via nedenstående link.
Vil du høre mere om stillingen? Ring til Servicechef Kirsten Rytter Knudsen på tlf. 29406885 
Ansøgningsfrist: den 5. marts 2024.


Vi planlægger at holde første ansættelsessamtale tirsdag og onsdag i uge 11 og anden ansættelsessamtaler i uge mandag i uge 16. 
Imellem de to samtaler skal du gennemføre en personlighedstest. 
Ansættelse er desuden betinget af tilfredsstillende børneattest.
 

Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er områdehospital for ca. 213.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Vi varetager akut og planlagt hospitalsbehandling samt uddannelse, udvikling og forskning, og hvert år hjælper vi ca. 2.000 nye borgere til verden.

Regionshospitalet Horsens er i konstant udvikling både teknologisk og organisatorisk og har i en årrække været frontløber inden for nye, innovative løsninger. Vi arbejder for et hospitalsvæsen, hvor patienten får et sammenhængende behandlingstilbud af høj kvalitet - og inddrages som aktiv partner i sit forløb.

Hospitalet har ca. 1.550 ansatte svarende til ca. 1.400 årsværk. Hvert år udskrives ca. 30.000 patienter herfra.
Vores indlagte patienter er her i snit knap tre dage pr. person. 
Ud over Regionshospitalet Horsens består vi også af Livsstilscenter Brædstrup og Skanderborg Sundhedscenter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988586

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook