På Smedegade 12 i Horsens finder du Centrum Køreskolen, der har været en del af bybilledet siden 2011. Køreskolen drives af ægteparret, Ole og Gitte Holm, der har givet stedet et solidt fundament, der bygger på mange års erfaring og engangement.
Historien om Centrum Køreskolen begynder dog ikke i Horsens, men derimod i det nærliggende Østbirk. I begyndelsen af 00'erne, drev Ole nemlig køreskole i lejede lokaler ved Østbirk Hallen, men hans karriere i køreskoleverdenen rummer betydeligt mere.
Ole startede sin karriere som kørelærer i Odder i 1990, og fandt vej til køreskoleverdenen allerede dengang. I 2006 trådte han ind i selskabet køreskolen.dk i Skanderborg, hvor han fortsat har en tredjedel af virksomheden.
Gitte blev kørelærer i 2009, hvor hun overtog den daglige drift af køreskolen i Ry.
Ole og Gitte, der har været gift siden 2002, besluttede sig sammen for at grundlægge Centrum Køreskolen i Horsens i 2011.
"I 2017 blev det dog for meget med tre forretninger, så Gitte lukkede butikken i Ry for at hellige sig Centrum Køreskolen i Horsens," forklarer Ole.
Hos Centrum Køreskolen får du en grundig og tilpasset undervisning, der klæder dig godt på til at køre med trailer (Foto: Centrum Køreskolen)
Bliv godt kørende
Centrum Køreskolen tilbyder en bred vifte af kørekortmuligheder, herunder kørekort til bil (kategori B) både med manuel og automatgear. Derudover er de specialiseret i kørekort til bil med stor trailer (kategori B/E).
For dem, der har brug for at generhverve kørekortet, tilbyder køreskolen også et specialsyet endags-teorikursus.
Det, der adskiller Centrum Køreskolen fra andre, er deres fokus på et struktureret forløb og personlig betjening. Med en solid baggrund i branchen og en dedikation til kvalitet guider Ole og Gitte deres elever gennem hele køreprocessen.
Uanset om man er en nybegynder eller har brug for at genopfriske sine færdigheder på vejene, danner Centrum Køreskolen ramme om dette.
Du finder meget mere om Centrum Køreskolen på deres Facebookside og hjemmeside, hvor du kan læse mere om deres kommende hold.