Skøjtebane på Rådhustorvet igen i år

Profilbillede
dato

Det ser ud til, at man igen i år vil lave en skøjtebane ved Rådhuset i Horsens, som børn og voksne kan besøge vinteren igennem.

Horsens Kommune har netop fortalt, at de agter at opbygge den populære skøjtebane i midtbyen igen i år, selvom den var lukke ned sidste år på grund af corona – naturligvis hvis ikke smitten stikker af igen i år, skriver Horsens Posten.

Gør den ikke det, kan man forvente, at skøjtebanen stilles op, og den bør åbne den 1. december, hvor der gøres lidt ekstra ud af dagen for at markere åbningen. Herfra vil der være åbent i hverdagene mellem klokken 12.00 til 18.00 og i weekender mellem klokken 10.00 til 17.00. Der vil være lukket den 24. december, den 25. december og den 26. december samt den 31. december og 1. januar.

Skøjtebanen bør være brugbar på alle åbningsdage, men hvis vejret er for varmt eller det regner, kan den godt være lukket ned, for sikkerheden er trods alt vigtigst – og her kan du altid holde øje med kommunens hjemmeside og de sociale medier for at orientere dig, skriver Horsens Posten.

Du skal altid have skøjter på, når du opholder dig på isen, og du er velkommen til at tage dine egne med. Men du kan også leje dem ved skøjtebanen, hvor du også kan købe varme drikke at lune dig på, mens du holder pause eller kigger på de andre på isen.

Kilde: Horsens Posten

Seneste på facebook