Skuffelse: Ekstra senge til psykiatrien bliver udsat

Profilbillede
dato

Selvom man havde håbet på, at der kunne komme flere sengepladser hos regionspsykiatrien i Horsens i slutningen af 2021, så er det håb nu skudt ned. Det bliver ikke før tidligste ved udgangen af 2023. 

Der er mangel på senge i psykiatrien i Horsens, og for to års siden fik man lovning på tolv ekstra pladser, der tidligst ville være klar ved udgangen af 2021, skriver Horsens Folkeblad.

Men det bliver ikke til noget. Nu lyder meldingen i stedet for på, at de kan være klar tidligst ved udgangen af 2023. 

Det er ærgerligt, for der er stadig brug for pladsen. Men der er flere grunde til, at situationen er, som den er. Til Horsens Folkeblad forklarer Tina Ebler, der er hospitalsdirektør for psykiatrien i Region Midtjylland, forsinkelsen med blandt andet disse ting:

Hun fortæller, at byggeplanerne har ændret sig og de er derfor blevet dyrere. Prisstigningerne på håndværkere og materialer spiller også en rolle, og det er blot et par af de ting, der har været udfordrende for processen.

Det ændrer ikke ved, at der stadig er hårdt brug for sengepladserne i Horsens, men der er ikke andet at gøre end at vente og håbe på, at den nye tidsplan holder stik.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook