Sønderbro ikke længere et udsat boligområde

Profilbillede
dato

 I denne uge blev listerne over udsatte boligområder i Danmark offentliggjort, og et kvarter i Horsens er blevet fjernet fra listen.

Det er indenrigs- og Boligministeriet, som hvert år laver en liste over udsatte boligområder i landet. Horsens har haft flere boligområder på den liste, og Sundparken er da også stadig på den som værende et parallelsamfund. Men Sønderbro er derimod fjernet fra listen over udsatte boligområder, skriver Horsens Folkeblad.

Det betyder, at de godt 1500 beboere i området nu ikke længere bor i et udsat område – simpelthen fordi beskæftigelsen, kriminaliteten og gennemsnitsindkomsten for beboerne ligger på den rigtige side af den grænse, som ministeriet vurderer ud fra. 

Sådan en ændring på listen sker ikke af sig selv, og Horsens Folkeblad har da også talt med borgmester Peter Sørensen, som fortæller, at der har været en indsats på flere fronter, som nu bærer frugt. 

Boligforeningerne, jobcentrene og byrådet har alle gjort en ekstra indsats for at hjælpe folk i området i en rigtig retning, og selvom det er gode takter at være fjernet fra listen, så er tallene skrøbelige. Sønderbro er stadig med i ministeriets statistikker, og dermed også stadig på en anden liste, som betegner området som værende et forebyggelsesområde. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook