Søndag aften skulle Horsens HKs U19-piger møde et af de andre tophold, da de fik besøg af Holstebro Håndbold.
Horsens HK virkede utroligt veloplagte og kom også godt ud til kampen, og selvom de ikke stak helt af fra Holstebro, så formåede hjemmeholdet at vinde kampen med 24-20. Dette var Ronni Boy utroligt glad for.
“Jeg er meget glad for sejren, og for at vi får leveret sådan en flot start på kampen - i begge ender af banen. Jeg synes, at vores angrebsspil var flydende i 1. halvleg og forsvaret gav gode betingelser til Bisgaard i målet.”
Var der nogle af dine spillere, der imponerede dig i dag?
“Dicte Sønderskov åbnede kampen rigtig flot. Storspil af Anne Heilskov på stregen, som var alene i dag. Sofie Simonsen var utrolig stærk i angrebet.”
#10 Dicte Sønderskov Andersen og #23 Anne Sofie Heilskov spillede begge en stor kamp i søndagens opgør (Foto: Michael Just)
Horsens HK-spilleren, Dicte Sønderskov Andersen, giver også sin reaktion på kampen:
“Jeg synes det endnu engang var en helstøbt holdindsats, hvor vi var klar fra start og satte os hurtigt på kampen. Vi dækkede rigtig godt op og samtidig var vi effektive i angrebet, hvilket gjorde at vi gik til pause foran. I anden halvvej brændte vi lidt flere chancer hvilket gjorde at vi ikke vandt større, men alt i en fed sejr, hvor vi gennem hele kampen havde tydeligt overtaget.”
Horsens HK møder deres næste modstandere fra Elitehåndbold Aalborg Ungdom i Gigantium, Aalborg. Der er kampstart onsdag den 1. februar klokken 19:30.
Kampens resultat:
24-20
til
Horsens HK
Række: U19 Kvinder Liga