Spændende jobmulighed i Horsens Kommune: Informationssikkerhedsteam søger to engagerede medarbejdere

Profilbillede
dato

Vi søger to dygtige og ambitiøse medarbejdere til vores informationssikkerhedsteam, som motiveres af at drive og implementere indsatser i et krydsfelt mellem organisation, teknologi, privatlivsbeskyttelse, information-, it-, og cybersikkerhed. Begge stillinger er et vigtigt led i en øget prioritering af vores strategiske og praktiske indsats i kommunen, og er en oplagt chance for dig, der er nysgerrig på informationssikkerhed og interesseret i at opbygge - eller styrke - din faglighed på området.

Er du struktureret, beslutningsdygtig og udstråler engagement i din opgaveløsning, så hører vi meget gerne fra dig.

Du bliver en del af et team, som er samarbejdsorienteret og skal være i stand til at møde organisationen, hvor den er. Du kan begå dig på alle niveauer i en kompleks organisation med mange interessenter. Det er vigtigt for os, at alle er aktive og positive medspillere i et arbejdsområde, hvor forandring er en del af hverdagen og du skal kunne se og forstå de udfordringer, vi støder på.
Vi arbejder efter et fast årshjul, hvilket giver gode muligheder for forudsigelighed i opgaveløsningen, og for sparring med kollegaer, som har løst lignende opgaver før - service, fleksibilitet og en pragmatisk tilgang er nøgleord i vores team.


Arbejdsopgaverne spænder bredt:
 

  • Styrkelse af kommunens compliance, og sikre sammenhæng mellem lovgivning og digitalisering 
  • Være medtænkende og udførende i forhold til udarbejdelse og implementering af vores informationssikkerhedsstyring (ISMS) der indeholder vores interne sikkerhedsregler herunder politikker, procedurer, retningslinjer og vejledninger. 
  • Rådgivning og støtte til kommunens fagområder, så vi agerer ud fra informations- og cybersikkerhedsstandarden (ISO 27001/2)
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvensanalyser af vores IT-systemer i samarbejde med relevante interessenter ude i organisationen. 
  • Vedligeholder og udvikler vores strategi for awareness og kompetenceudvikling
  • Sikre at alle relevante procedurer og dokumenter er tilgængelige og ajourførte

Der kan være flere indgange til jobbet

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse - måske er du nyuddannet eller også har du nogle års erhvervserfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed. Vi forventer dog ikke, at du ved alt om området, og vi tilbyder naturligvis den opkvalificering, du har behov for.

Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du:
  • Bliver motiveret af at skulle omsætte din faglige viden til konkrete løsninger, der fungerer i praksis.
  • Befinder dig godt med at have en bred kontaktflade, hvor du giver råd og bevarer ro og integritet - også når der opstår en uventet situation.
  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og med sans for planlægning, koordinering og opfølgning.
  • Er dygtig til at kommunikere på alle niveauer og formår at formidle komplekse budskaber og beslutninger.
  • Kan balancere at arbejde både selvstændigt og tværfagligt om opgaverne.

Om afdelingen

Du vil blive en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen, men med en bred berøringsflade i organisationen og tæt samarbejde med vores fagområder. Du vil kunne trække på vores specialister indenfor digitalisering, IT-sikkerhed og persondatalovgivning ift. til de konkrete opgaver. Vi er 40 kolleger i afdelingen fordelt på fire teams for hhv. Digitalisering, IT-infrastruktur, Support og Informationssikkerhed. Informationssikkerhedskoordinationen består af 3 konsulenter med reference til Teamlederen for Informationssikkerhed.

Vi hjælper dig med at blive en succes i din rolle ved at tilbyde, at du kan fordybe dig, fortsat vokse og udfordres i din faglighed, så vi sammen sikrer kontinuerlig udvikling.

På tværs af hele IT- og digitaliseringsafdelingen har vi generelt en uformel tone, og det er vigtigt for os at have det sjovt og et godt socialt sammenhold.  

Vi har vores daglige gang på Horsens kommunes rådhus, hvor der desuden er en god kantine, rigeligt med parkeringspladser og et motionsrum. 

Vær en del af en arbejdsplads med mening 

Horsens er Danmarks 11. største kommune og behandler dagligt store mængder af data om kommunens borgere, og derfor er det også en vigtig og prioriteret indsats at have de rigtige sikkerhedsløsninger og den rette IT-sikkerhedsarkitektur. IT- og Digitaliseringsafdelingen spiller en vigtig rolle i, at kommunen lykkes med at levere høj kvalitet og service til borgerne og virksomhederne i kommunen. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ugentligt timetal: 37 

Sådan søger du stillingen 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning med CV og eventuelle bilag. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.    

Ansøgningsfrist: 11. august 2024 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.  

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler d. 15. august 2024 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på tlf.: 30522594 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075134

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet