BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet pædagog (evt. pædagogisk assistent) til en stilling med mulighed for 32-37 timers ansættelsesgrad. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.
Du kommer til at indgå på 2. årgang – i et tæt PLF-samarbejde med årgangens lærere og pædagoger - samt et basePLF omkring SFO.
Du skal have interesse for og have pædagogfaglige kompetencer i forhold til at indgå i fagligt stærke professionelle fællesskaber, med fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder og er i god udvikling og trivsel – fagligt og socialt.
Du må gerne ville og kunne ”noget” med leg, bevægelse og udeliv eller også meget gerne ”noget” med musik eller andet, hvor kreative udtryksformer kommer i spil.
Vi lægger vægt på, at børnene har medbestemmelse og oplever sig inddraget i hverdagens SFO/SFO2, hvor de kan være i forskellige rammer og former for fællesskaber i leg og aktiviteter.
Du vil og kan se et stort potentiale i at møde børnene på de to ”skole-arenaer”, hvor ”den gode fritid – med den værdifulde leg” i SFO/SFO2 spiller kvalificeret sammen med undervisningen.
Stensballeskolen er en stor skole i kontinuerlig og god udvikling, med spændende indsatsområder og mange muligheder.
Skolen er 3/4–sporet med pt. 800 elever - heraf gennemsnitligt 300 tilmeldt i SFO/SFO2.
Skolen er beliggende i det nordlige Horsens tæt på fjorden med gode muligheder for at bruge naturen og udeområder.
Børn og forældre møder skolen med positive og høje forventninger.
Eksamensbevis og oplysning om tidligere beskæftigelse skal vedlægges ansøgningen.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 4. august 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 9. august i løbet af formiddagen.
Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt.
Se mere om skolen på skolens hjemmeside: https://stensballeskolen.aula.dk/
Har du lyst til at høre mere om skolen – og jobbet – evt. komme på et besøg, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Marianne Rathschau på 29105240 eller skoleleder Anders Olesen på 30674087.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Bygaden 59, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072606