Inden sæsonen havde cheftræner, Frederik Lind, høje og klare forventninger op til den forgangne sæson: Oprykning.
Således var ordene i hvert fald fra Frederik Lind, der siger:
"Mine forventninger til sæsonen før vi gik igang var helt klart oprykning. Med den positive tilgang vi havde fået fra de nyoprykkede U19 drenge, så kunne det ikke gå galt."
Men når forventningerne er så høje, som de var, så kan det nogle gange være svært at leve op til. For Stensballe IK, bød sæsonen også på bump på vejen, ifølge Frederik Lind:
"Sæsonen har været meget svingende, vi har hevet nogle positive resultater med hjem, vi har også lidt nederlag, men vi sikrede os oprykning med en sejr i den sidste kamp, så man kan vel ikke sige andet end at det er en vellykket sæson."
En vellykket sæson byder som regel også på højdepunkter. Frederik Lind fremhæver især to højdepunkter fra sæsonen. Højdepunkter han sent vil glemme:
"Sæsonens højdepunkt må enten være Marcus Covarrubias' halvflugter op i hjørnet, eller vores sidste kamp som blev en gyser, hvor vi vinder 5-4 som dermed sikre os oprykningen."
Foråret og efterårets spiller
Stensballe IK's kommende Serie 4-Herrer har haft en stor profil i løbet af hele året. Derfor formåede vedkommende også at løbe med titlen som både 'Forårets spiller' og 'Efterårets spiller'. En stolt træner siger:
"Begge blev vundet af Gustav Langvad; han har vist mig og mange andre hvad han besidder af kvaliteter. Han går forrest i hver kamp, og jeg vil ønske flere af mine spillere havde det løbepensum, samt hans vilje til at vinde!"
Efter SIK endte over Hou Og Omegns IF, IF Lyseng og Hovedgaard IF, kunne de kalde oprykningen for sikret. Det blev en vanvittig gyser til sidst, hvor de tre øverste hold alle kunne rykke op.
Men fra næste sæson blev det som bekendt Serie 4 for Stensballe-drengene. Det medfører, at niveauet får et nøk op. Frederik Lind er klar og velforberedt på den kommende sæson:
"Jeg håber helt klart, at drengene tager selvtilliden med videre op i Serie 4, og at de ved at der venter flere hårde kampe i den kommende sæson end der var i denne; så de ved hvad de skal ud og gøre for at vinde kampe!"
Her hos VORES Horsens har vi været glade for at dække Stensballe IK's Serie 5-Herrer, og glæder os til den kommende sæson, hvor det hedder Serie 4!
Læs mere fra Stensballe IK's sæson her:
Hattrick af Covarrubias sikrer sejr til Stensballe IK
Stensballe IK mister førstepladsen efter nederlag
Stensballe IK mistede pusten mod Hou
Stensballe IK sejrede flot trods brændte chancer
Stensballe IK sikrer oprykning til Serie 4