Stensballe IK henter sæsonens første sejr

Stensballe IK kunne fejre sæsonens første sejr (Foto: Lasse Nymann Jørgensen)
Profilbillede
dato

Tirsdagens møde mellem Stensballe IK og ASA, Aarhus ved Stensballe Hallen bød på en vigtig 5-3-sejr til Stensballe-drengene.

Stensballe IK's pressechef, Lasse Nymann Jørgensen, kommer med sin umiddelbare reaktion på tirsdagens kamp:

“Dejligt at komme på pointtavlen allerede i sæsonens anden kamp. Vi beviser allerede nu, at vi udelukkende selv har gjort os fortjent til at være med i Serie 1, og så må vi tage derfra, hvor mange point der kan skrabes sammen. Jeg vil også fremhæve det faktum, at vi vinder hjemme på Fortet på en hverdagsaften, hvilket efterhånden er ved at blive et trademark for os.”

Stensballe IK-mandskabet havde momenter, der især begejstrer pressechefen:

“Det fungerer godt, at vi i perioder får etableret langt mere spil ift. Stavtrup kampen, hvor vi havde svært ved at få sat noget op i mange perioder. Det var især tydeligt ved et par af målene i første halvleg, som bliver lavet efter et par gode angreb med godt spil fra vores side.”

Derudover sender Lasse Nymann Jørgensen et par rosende ord afsted til to spillere:

“Jeg vil i dag fremhæve den altid utrættelige hurtigløber, Mikkel Rasmussen, som altid giver sig fuldt ud, og volder modstanderholdenes forsvarsspillere store problemer med hans giftige dybdeløb. Mikkel viser i dag, at han er tilbage fra sommerferien, og han ligeledes er i stand til at spille god fodbold, hvor han bl.a. er arkitekten bag et flot 2-0 mål."

"Der skal også sendes en tanke til Thomas Weiss, som kom galt afsted med sit knæ i første halvleg, og vi krydser fingre for, at der ikke venter en langtidsskade for papa-twins.”

Med hjemmesejren i hus kan Stensballe IK nu se frem til, at de i den kommende runde møder Hasle B på Ellehøjskolen mandag den 22. august klokken 18:30.

Kampens resultat: 5-3 til Stensballe IK
Række: Herrer Serie 1

Mål
8'1-0Oskar 'Tjener' Simonsen
14'2-0Thomas 'Grænsen' Glud
16'2-1Ukendt spiller
39'2-2Ukendt spiller
45'3-2Jeppe 'Pædagog' Due
48'4-2Mikkel 'Carls-Jr' Rasmussen
76'4-3Ukendt spiller
89'5-3Jeppe 'Pædagog' Due
Kilde: Pressechef Lasse Nymann Jørgensen, Stensballe IK - Herrer Serie 1

Seneste på facebook