Stensballe IK-Serie 5 (1) mister førstepladsen efter nederlag

Profilbillede
dato

Søndag dannede rammen om et sandt topopgør i Serie 5, da Stensballe IK tog turen til Lyseng i en direkte kamp om puljens førsteplads. 

Her blev det til en kamp, som var som nat og dag for Stensballe IK-Serie 5, da man tilfredse kunne gå til pause med 1-1, men måtte se sig selv indkassere et nederlag på 5-1 i sidste ende. 

"Jeg synes, at resultatet er lidt misvisende. Jeg synes, at vi kommer godt ud til kampen med den rigtige gejst og vilje til at kæmpe for det, og det afspejler sig også i pausestillingen på 1-1" siger træner for Stensballe IK-Serie 5, Frederik Lind, efter kampen

Frederik forsøger derfor at holde fast i de gode momenter fra første halvleg og tage det med videre:

"Jeg synes, at første halvleg viser mange af vores forcer, såsom at stå stabilt i forsvaret og kører meget på hurtige kontraer. Og det bliver også vist i udligningen til 1-1"

Kondien kostede
Selvom Frederik og resten af Stensballe IK-Serie 5 følte, at de fik deres gode niveau i første halvleg, så varer en kamp 90 minutter, og her måtte man indse, at kondien fik en afgørende betydning.

"Vores kondi fungerede ikke så godt idag, da Lyseng-spillerne havde en del færre år på bagen, og vi endte med at måtte hive lidt efter vejret i anden halvleg"

Derfor ved Frederik godt, hvad der skal arbejdes på frem mod næste møde med Lyseng, hvor han bestemt ikke har tabt troen på puljens førsteplads:

"Jeg vil ikke rigtig fremhæve nogen bestemte spillere denne gang, for jeg føler, at hver spiller gav, hvad de kunne. Vi hang bare efter på kondien. Men heldigvis har vi revanchen tilgode, da vi møder dem i sidste kamp på vores hjemmebane"

Næste kamp for Stenballe IK Serie 5 er på søndag mod Hou Og Omegns IF kl. 15:00 på Hou Skole. 

Resultat: 5-1 IF Lyseng (1) - Stensballe IK-Serie 5 (1) 

Kilde: Frederik Lind, Træner