Stensballe IK smider føring mod AGF

Foto: Martin D.
Profilbillede
dato

Der var lagt op til et intenst opgør med masser af fight, da Stensballe IK's serie 2 hold lørdag eftermiddag drog til Fredensvang for at kæmpe mod de' hviie fra AGF. Stensballe kommer foran i opgøret, men ender med at smide føring og to point, da AGF kæmper sig tilbage i opgøret. 

Både AGF og Stensballe har nydt en ganske fin start på efteråret. Tilværelsen og spillet har ført til, at begge hold ligger i den sjove halvdel af tabellen i Serie 2. 

Derfor var det også lagt op til, at det skulle blive en intens eftermiddag på Fredensvang træningsanlæg i Aarhus, hvor AGF hører hjemme. 

Til trods for hjemmebanefordelen var det Stensballe, der lagde klart bedst fra land. Stensballes Mikkel Rasmussen havde fundet målnæsen- og støvlerne frem til dagens anledning. Efter blot fem minutter scorede han nemlig kampens første mål - og kun syv minutter senere bragede han bolden i nettet til 2-0. Bege mål kom på oplæg af Rasmus Hedegaard. 

Desværre gjorde de hurtigere scoringer Stensballe lidt for komfortable i situationen, og derfra begyndte de at tage lettere på tingene, mens AGF fik blod på tanden. 

AGF lugtede blod og udnyttede Stensballes passive spil til at score til 1-2 og 2-2, som også blev kampens slutresultat. Stensballe IK's cheftræner Christian Løvbjerg var overordnet tilfreds med kampen, men ærgrer sig stadig over kampens udvikling. 

"Resultatet var vel ok, AGF er et godt hold. Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over, at vi er foran med 2-0 og rejser tilbage med kun et enkelt point. Til gengæld kommer vi også i undertal sidste 10 minutter, og der formår vi at kæmpe det ene point hjem."

Han fremhæver især den dobbelte målscorer Mikkel Rasmussen og ankeret Frederik Dilbjergs præstationer

"Det var dejligt at se, at Mikkel bare sparkede bolden i kassen på de to stikninger, han fik i starten af kampen, og desuden var han en konstant trussel for AGF’s forsvar. Frederik Dilbjerg sørger for en faktisk balance på vores hold, og han er virkelig dygtig til bryde modstanderen opspil," udtaler Christian Løvbjerg til Vores Horsens.

Resultatet betyder, at Stensballe nu befinder siger på puljens førsteplads.

Kilde: Christian Løvbjerg - Cheftræner

Seneste på facebook