Stensballes U13-piger skal onsdag spille pokalfinale og håber på kæmpe opbakning

Onsdag aften skal Stensballe IK's U13-piger spille pokalfinale mod Varde IF, når de to hold tørner sammen kl. 19:00 på Give Stadion (Foto: Privat)
dato

Onsdag aften skal Stensballe IK's U13-piger spille pokalfinale mod Varde IF, når de to hold tørner sammen kl. 19:00 på Give Stadion - og dermed lyder der en kæmpe opfordring fra VORES By Horsens om at man tager turen til Give, for at støtte op om de lokale U13-piger!

Nedenstående tekst af: Cheftræner Steen Christensen

U13-pigerne fra Stensballe er en af de sjældne årgange, hvor det hele går op i en højere enhed. Vi har 34 piger på årgangen, hvor der er helt nystartet piger, men også en stor flok som har spillet fodbold i mange år. Faktisk er pigerne blandt de bedste i Jylland, hvilket de har vist flere gange.

De vandt Talentstævnet sidste sommer, hvor stort set alle de bedste hold i landet var med. Nu har holdet så spillet sig i finalen i pokalturneringen. At nå til finalen er allerede en flot bedrift.

Der har deltaget over 30 hold fra Jylland som har kæmpet siden sommer om æren af at stå i en finale. Vores hold har spillet nogle tætte kampe på vejen hertil, men det er ikke uvant for os. Det er faktisk et af holdets største styrker, at kunne kæmpe sammen til sidste fløjt. Varde som venter i finalen er et rigtig dygtigt hold, som helt sikkert har mange gode spillere, så det bliver en svær opgave. 

Vi er slet ikke i tvivl om at finalen bliver en hård og svær kamp, men det er en vi glæder os til. Vi skal nyde oplevelsen med at spille en pokalfinale. Ikke mange prøver dette, så vi skal være stolte over at være noget så langt, og så kommer vi til at kæmpe med alt, hvad vi har for at få pokalen med hjem.

Vi havde til semifinalen god opbakning fra forældrene, men også flere andre ungdomshold fra klubben arrangerede et flot heppekor. Nu skal vi på neutral bane, men vi ved at pigerne får masser af opbakning.

Forældregruppen har været i gang med at forberede en fantastisk støtte og oplevelse for pigerne. Nu glæder vi os bare til finalen og til at give pigerne en fantastisk oplevelse uanset resultatet.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook