Stensikker sejr for FC Horsens på hjemmebane

Der var i den grad noget at juble over for FC Horsens (Foto: Maria Malmstrøm)
Profilbillede
dato

FC Horsens’ Serie 1-kvinder jagtede en sejr og de tre point ved onsdagens opgør, da mandskabet fik besøg af Bramming Boldklub.

Det skulle skam også lykkes for Torsten Cargnelli og co. at hente sejren på Designa Arena, da de vandt 4-0. Torsten knytter følgende ord til kampen:

“Efter en kamppause med aflyste kampe bl.a. i DBU Pokalen, var det en fornøjelse at se et hold, der var klar til opgaven, og som havde set frem til at spille kamp igen. 4-0-sejren var ret sikker og fuld fortjent. Gæsterne forsøgte med flere langskud udefra, men vores keeper, Mikkeline Andersen, var sikkerheden selv i målet.”

Efter kampen var der flere der havde imponeret, men især to spillere gjorde sig ekstra bemærket, ifølge Torsten Cargnelli.

“Vi må fremhæve hele holdet for en fin præstation. Anfører, Alberte Naldal, gik forrest og erobrede mange bolde på midtbanen og kronede indsatsen med en straffesparksscoring, efter at hun var blevet nedlagt i feltet efter en solotur uden om fire spillere. Trine Schütt vandt sine dueller og spillede igen stærkt i forsvaret.”

Når man vinder 4-0 har man som regel gjort noget rigtigt. Cargnelli fortæller, hvad pigerne gjorde for at sejren kom i hus.

“Holdet lykkedes med at spille bolden godt rundt, og pigerne viste en stor spillelyst kampen igennem. Vi blev vidner til fire flotte scoringer bl.a. på to assists fra Katrine Halkjær og et oplæg fra Mathilde Østrup efter et langt gennembrudsløb.”

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra FC Horsens hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Bække SF lørdag den 11. juni.

Der er kampstart på Designa Kunstgræs 2 klokken 14:00.

Kampens resultat: 4-0 til FC Horsens
Række: Kvinder Serie 1 - Forår 2022

Mål
26'1-0Julie Gemmer
37'2-0Freja Thorsager
60'3-0Alberte Naldal
85'4-0Freja Thorsager

Kilde: Kontaktperson Torsten Cargnelli, FC Horsens - Kvinder Serie 1 - Forår 2022

Seneste på facebook