BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring fra demensområdet i kommunen eller det ældrepsykiatriske område?
Har du samtidig lyst til at bidrage til de gode forløb for patienter i Klinik 2 - Team for ældrepsykiatri?
I Team for ældrepsykiatri mangler vi en dygtig kollega på 37 timer pr. 1.4.2024 eller efter aftale.
Teamet er et lille men velfungerende team bestående af 4 sygeplejersker, 2 sekretærer, en psykolog samt en overlæge og læger i uddannelsesstillinger.
Opgaver
I Team for ældrepsykiatri vil du blandt andet skulle:
- i et tværfagligt samarbejde tilrettelægge og iværksætte målrettet behandling ud fra forløbsbeskrivelse
- sikre sammenhæng, kontinuitet samt koordination i behandlingsforløbet
- varetage selvstændigt samarbejde med patienten og dennes pårørende med henblik på at sikre en gensidig forventningsafklaring omkring ansvarsfordeling i relation til de enkelte problemstillinger
- medvirke til kontinuitet og sammenhæng i patientbehandlingen ved såvel indlæggelse som udskrivelse af teamets patienter
- varetage psykoedukation til patienter og pårørende, både individuelt og/eller i grupper
- udarbejde behandlingsplaner ud fra tværfaglige drøftelser, og være ansvarlig for opfølgning af disse
- medvirke til, i samarbejde med nærmeste leder, at udvikle, kvalitetssikre og implementere høj faglig standard inden for psykiatrisk sygepleje
- medvirke til udvikling og opretholdelse af effektive arbejdsgange og være medansvarlig for at nå de fastsatte aktivitetsmål
Du er en sygeplejerske, der
- har psykiatrisk erfaring og/eller erfaring fra demensområdet
- kan være ansvarlig for patientforløb ud fra gældende standarder
- er udviklingsorienteret og deltager aktivt i afdelingens indsatser for at udvikle og forbedre arbejdsgange
- har erfaring med it og gerne EPJ og har kørekort
- har godt humør og er en udtalt holdspiller
Om Klinik 2:
I Klinik 2 bliver du en del af et velfungerende afsnit med fokus på opgaveløsningen og udviklingen af de gode patientforløb for den enkelte patient. Samtidig har vi opmærksomhed på den faglige udvikling af dig, og vores interne udviklingsmuligheder er gode.
Klinikken er tværfagligt sammensat, og du vil internt blive en nær samarbejdspartner til sygeplejersker, lægesekretærer og læger.
Vi vægter samarbejdet med patienter og pårørende højt, og vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden.
Team for ældrepsykiatri tilbyder behandling til patienterne i klinikken i Horsens og i satellitterne i Skanderborg og Odder, men kører også ud i hjemmene og på plejehjem.
Hos os får du:
- struktureret introduktion med mentorordning det første år
- ugentlig tværfaglig konference
- supervision x 1 månedlig
- tematiseret undervisning i psykiatriske sygdomme og metoder
- mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling, som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse pr 1.4.24 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birthe Jensen på telefon 23845281, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.
Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 22.02.2024 kl. 08.00.
Samtaler afholdes mandag den 26.02.2024.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 240 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan se vores organisationsdiagram her
Du kan læse mere om vores afdeling her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983118