Hvis regering kommer igennem med deres forslag om at skære i engelsksprogede uddannelser, kan det have store konsekvenser for VIA i Horsens, der i mange år har haft op til en tredjedel studiepladser fyldt ud med internationale studerende.
Til efteråret indvier VIA University College Horsens deres nye campus, men det bliver spændende at se, om de nye lokaler bliver fyldt med helt så mange studerende fra udlandet, som der hidtil har været.
Regeringen er kommet med et nyt udspil, der blandt andet handler om at flytte studiepladser og uddannelser ud af storbyerne. I det udspil nævnes også, at man vil begrænse engelsksprogede uddannelser, og det jubler Horsens ikke over.
Der giver ganske enkelt for meget SU til studerende fra andre EU-lande, og det vil regeringen skære ned på. Men det kan have konsekvenser for Horsens, der i mange år har tage imod internationale studerende fra hele verden.
Rektor på VIA University College, Harald Mikkelsen, frygter, at studiepladserne forsvinder, og Borgmester i Horsens, Peter Sørensen, siger til Horsens Folkeblad om sagen:
”Det vidner om lidt manglende udsyn til den verden, de unge mennesker lever i. Vi lever i et globaliseret samfund. og ikke kun i Horsens, men også rundt omkring i Danmark er det attraktivt at tage sin uddannelse på engelsk.”