BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et meningsfyldt lederjob, med udgangspunkt i en engageret kommunal sygeplejegruppe, er nu ledigt. Et job hvor du kan sætte et præg på fremtidens hjemme- og sygepleje i Horsens kommune.
Horsens kommune søger en daglig leder til Sygeplejen Øst, der er en del af Hjemme- og Sygeplejen Øst. En leder der evner den åbne dialog, har følgeskab og modet til at omsætte visionerne til handlinger i hverdagen. Handlinger som borgerne oplever meningsfyldte og med mulighed for at mestre mest muligt.
Vi prioriterer faglighed, samarbejde, nærvær og trivsel. Det er en central opgave i stillingen at understøtte dette, gennem den daglige personaleledelse. Du bliver i de daglige driftsmæssige opgaver omkring planlægning og vagtplaner, støttet af ”Sygeplejekoordineringen”. Sygeplejersker med specialfunktioner inden for sårbehandling, stomi, inkontinens og palliation, der understøtter den faglige udvikling i hele medarbejdergruppen. Ligeledes deltager og bidrager en aktiv TRIO gruppe omkring personale- og arbejdsmiljø forhold.
Organisationen er i bevægelse. Under overskriften ”Nye Veje”, arbejder vi hen mod en ny samlet struktur for Hjemme- og Sygeplejen, omkring mindre faste tværfaglige teams, der skal implementeres fra 2025.
Du vil indgå i de prøvehandlinger der er sat i gang, i en mindre del af området. Din primære opgave bliver at understøtte medarbejderne i denne proces, med et stærkt fokus på arbejdsmiljøet og trivslen i processen. Du skal balancere mellem sikker drift og fremdrift i udviklingsarbejdet.
Når den nye struktur skal implementeres, vil du blive leder for flere af disse tværfaglige teams, samt indgå i koordineringen af de sygeplejefaglige indsatser på tværs af alle teams.
Sygeplejen Øst består i dag af 49 sygeplejersker og SSA’ere, der dækker dag, aften og nattevagter i den ene halvdel af Horsens kommune. Vi leverer indsatser hos ca. 1500 borgere i et tæt samarbejde med blandt andet hjemmeplejegrupperne, akutteamet, udskrivelseskoordinatorerne og Sygeplejen Vest
Du bliver også del af et velfungerende ledelsesteam, hvor samarbejde og faglighed er centrale begreber for at kunne udleve organisationens visioner og strategier. At skabe sammenhænge med udgangspunkt i borgerens perspektiver, sikrer vi bedst i fællesskab.
Sygeplejen Øst tilbyder plads til en leder der:
- Er synlig, tydelig og nærværende
- Har lyst til at lede og vil udvikle egen ledelsespraksis
- Har en bred sygeplejefaglig baggrund
- Kan bidrage til at sætte retningen og skabe mening for medarbejderne
- Kan støtte og skabe udvikling i opgaveløsningerne
- Kan skabe følgeskab i forandringsprocesserne ”Nye Veje”
- Har økonomisk forståelse og bidrage til balance mellem ressourcer og opgaver
- Kan inddrage tillidsvalgte og lederkollegaer, og arbejde mod strategiske mål
- Har ledererfaring eller erfaringer med ledelsesopgaver inden for sundhedsområdet
- Et spændende lederjob med personlige og faglige udviklingsmuligheder
- Opgaver hvor dialog, samarbejde og fleksibilitet er kerneområder
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og lederuddannelse
- Sparring og støtte bl.a. gennem mentorordning og coaching
- Et målrettet introforløb
- Et dygtigt, engageret og støttende ledelsesteam med andre daglige ledere, samt områdeleder som nærmeste leder og sparringspartner
Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsen
Områdeleder Steffen Brun kan kontaktes for yderligere oplysninger på 2058 6149. Send gerne en SMS, så ringer jeg tilbage.
Ansøgningsfrist: Torsdag, den 14. marts 2024
Første ansættelsessamtale forventes afholdt: 18. marts 2024
Anden ansættelsessamtale forventes afholdt: 21. marts 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000805