BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores ene sygeplejerske skal læse videre, har du nu en enestående mulighed for at blive en del af et team, hvor faglighed, udvikling og arbejdsmiljø er på dagsordenen. Vi er et hus i kontinuerlig udvikling og du vil derfor have mulighed for at sætte dig eget præg.
Har du en positiv og anerkendende tilgang til andre og vil du være med til at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for vores beboere, så er det netop dig, vi mangler.
Gefionshave søger en sygeplejerske på 37 timer, eller andet timetal efter aftale, fra 1. oktober 2024. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne i hverdagene.
Vi ønsker en sygeplejerske der:
- Har let til smil og som er interesseret i ældre mennesker, deres liv og deres livskvalitet
- Er opsøgende, engageret og nysgerrig og besidder gode pædagogiske og kommunikative evner
- Tør sætte den faglige retning og kan motivere og inspirere samt ser de behov, der er for at skabe høj faglighed i huset
- Arbejder selvstændigt, tværfagligt og struktureret samt følger opgaverne til dørs
- Ikke er bange for at gå forrest, træffe beslutninger og træde til i de særligt komplekse borgerforløb
- Er synlig og nærværende og er en god rollemodel for kolleger, beboere og pårørende
- Har flair for dokumentation og evner at sikre kvalitet i dokumentationspraksis
- Anser pårørende som vigtige samarbejdspartnere og evner at indgå i respektfuld og anerkendende dialog
- Har humor og gode samarbejdsevner
- Deltager aktivt i plejen af beboere ved behov for sygeplejefaglig udredning og behandling
- Har interesse for demens og meget gerne også erfaring fra området
Dine arbejdsområder vil være:
- Sygeplejefaglige udredninger samt sikre efterlevelse af indsatser, mål og handleplaner
- At sikre at den sygeplejefaglige dokumentation lever op til kravene om journalføring
- Efterlevelse af retningslinjer, procedurer og standarder, lokale såvel som nationale
- Udføre og delegere sygeplejeopgaver samt medvirke til kompetenceudvikling af husets øvrige personale
- At gå forrest i arbejdet med ”I sikre hænder”
- Medvirke til at udvikle og vedligeholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø præget af en accepterende og støttende holdning
- Koordinering, planlægning og udførelse af pleje i de komplekse borgerforløb
Hvem er vi:
Vi er et plejecenter med 40 beboere i almene plejeboliger og en personalegruppe, hvor den kollegiale omsorg, humor og fællesskab er i højsædet. Vi er et team, hvor der er plads til at være kreativ og nytænkende.
Vi har stort fokus på kontinuerligt at udvikle os fagligt og vi er ikke bange for at nytænke strukturer og arbejdsgange med fokus på, både at højne kvaliteten for beboerne, samt det gode arbejdsmiljø.
Vi vægter det gode pårørendesamarbejde og anser pårørende som en ressource og vigtige sparringspartnere og investerer gerne tid og engagement i både pårørendeinvolvering og et højt informationsniveau.
Derudover kan vi tilbyde en spændende og alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og komplekse borgerforløb. Du vil på tværs af huset have flere sygeplejerskekolleger at sparre med samt indgå i et godt samarbejde på tværs af faggrupper internt og eksternt.
Du vil blive mødt af engagerede kolleger og en ledelse tæt på, der sammen prioriterer det meningsfulde hverdagsliv, den høje faglighed og udvikling af kompetencer og læring.
Vores indsats i mødet med vores beboere tager udgangspunkt i Horsens Kommunes værdighedspolitik og i værdierne: Helhed, resultat, kvalitet og respekt.
Har ovenstående vakt din interesse er du meget velkommen til at komme forbi, se huset og få en uforpligtende snak.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter reference inden endelig ansættelse.
For nærmere information kan du kontakte:
Daglig leder Trine Fabricius, tlf. 4011 9967
Ansøgningsfrist 22. august 2024, samtaler primo uge 35.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Sønderbrogade 74 B, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092884