BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel, som koordinerende kontaktperson, for de patienter der henvises og skal udredes for kræft? Kan du lide at holde overblik, og få tingene til at passe sammen, så vi laver de bedste forløb for patienterne? Så er det dig vi søger til stillingen som sygeplejerske med funktion som forløbsansvarlig.
Kirurgisk afdeling har ansat 2 sygeplejersker i funktionen som forløbsansvarlige. Nu er den ene stilling ledig, hvilket giver dig en unik mulighed for at søge stillingen, som er med ansættelse fra den 01.04.24 eller efter aftale.
Vi søger en sygeplejerske, der i samarbejde med vores nuværende forløbsansvarlige, kan udføre funktionen som forløbsansvarlig inden for de specialer, der er tilknyttet kirurgisk sengeafsnit 1 og 2. Kirurgisk sengeafsnit 1 har speciale i sygdomme i øvre del af mave-tarmkanalen. Kirurgisk sengeafsnit 2 har speciale i sygdomme i nedre del af mave-tarmkanalen, herunder tyktarmskræft. Ca. 75-80 % af vores indlæggelser er akutte. Derudover har vi en del cancerpatienter og patienter med åbne indlæggelser.
Se vores instragramprofil, og Mød Jannie som allerede nu er ansat som forløbsansvarlig:
Se vores instragramprofil: kirurgiogkvindesygdomme_rhh
"Som forløbsansvarlig er min vigtigste opgave at skabe tryghed hos patienten med en ny diagnosticeret kræftdiagnose og samtidig sikre sammenhæng på tværs i et komplekst kræftforløb. Det er en meget spændende og udfordrende arbejdsfunktion, som jeg hver dag oplever, giver stor værdi for patienter og pårørende i en svær tid"… "På kirurgisk afdeling RHH behandler og kurerer vi kræft".
Lidt om stillingen:
Funktionen er berammet til 24 timer pr. uge, fordelt på 12 timer pr. uge, til hver af de to forløbskoordinatorer, der er ansat. De to sygeplejersker supplerer hinanden, så der er en forløbskoordinator til stede på vores faste forløbsdage som er mandag, onsdag og torsdag.
De resterende timer er din arbejdstid i sengeafsnittet, eller i vores funktioner i kirurgisk klinik eller forberedelse og opvågning.
Din vagtplan skal derfor sammensættes i et samarbejde med den anden forløbskoordinator, så I dækker ind for hinanden i ferier og helligdagsperioder.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med ca. 8 vagter på 6 uger og weekendvagter hver 3. uge i gennemsnit (8 timers)
Som forløbsansvarlig er dine opgaver:
- At have tæt kontakt med de ny-henviste patienter der skal udredes for mistanke om kræft.
- At planlægge og strukturere udredningsforløbet, inden for gældende tidsramme, i samarbejde med alle relevante afdelinger på tværs.
- At have det overordnede koordinerende ansvar for patienten i hele dennes forløb, i samarbejde med læger fra kirurgisk afdeling.
- Ansvarlig for planlægning og booking af undersøgelser og kontroller med henblik på effektiv udnyttelse af eksisterende tider i samarbejde med sekretærerne
- Kontinuerlig opfølgning på de enkelte patientforløb med henblik på at undgå ikke faglig begrundet ventetid
- Kontinuerlig gennemgang af patologisvar
- Forberede og facilitere MDT-konferencer, hver mandag fra 14.45-15.45, i samarbejde med colonkirurgerne, røntgenlæger, kræftlæger.'
Lidt om dig:
- Du er sygeplejerske. Gerne med bred klinisk erfaring inden for det kirurgiske speciale
- Erfaring med koordinering af patientforløb eller lyst til at arbejde med dette
- Du har gode og anerkendende kommunikative evner, samt evner at møde patienten i sorg og krise
- Gode samarbejdsevner
- Du kan arbejde selvstændigt, er god til at tilrettelægge og strukturere dine arbejdsopgaver
- Du er initiativrig og tager ansvar for egen læring
- Du har evne for at lede og koordinere, og kan tænke nyt
- Vi er en afdeling, med en fantastisk personale gruppe, der vægter det gode arbejdsmiljø utrolig højt. Vi forventer du har lyst til at tage del i dette.
Praktiske oplysninger:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen kommer med et funktionstillæg for forløbsansvarlig.
Yderligere oplysninger ved oversygeplejerske Caroline Riis Mågård 78426274 Caromaag@rm.dk
eller forløbsansvarlig Jannie Uhrenfeldt Jørgensen jannjoer@rm.dk eller TR Iris Pétursdóttir irpetu@rm.dk
Ansættelse er betinget af tilfredsstillinde børneattest.
Ansøgningsfrist: 18.02.24
Ansættelses samtale: Forventes afholdt d. 21.02.24
Tiltrædelse: 01.04.24 eller efter aftale.
Arbejdssted: Kirurgisk sengeafsnit Regionshospitalet Horsens
Jobtype: fast stilling
Arbejdsdage: varierende, forløbsdage fastlagt til mandag, onsdag, torsdag.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5984291