Teamleder til Vagtcentralen hos Service og Beredskab, Horsens Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende Teamleder har fået andre opgaver i organisationen, søger vi hans afløser.

Vi har netop indgået et nyt og spændene samarbejde med Midtjysk Brand og Redning, samt Nordsjællands Brandvæsen om samdrift, og vi har indkøbt ny vagtcentralsoftware.

Nu mangler vi bare dig på holdet til det videre forløb.

Vagtcentralen hos Service og Beredskab er døgnbemandet, og udover at være brandvagtcentral for de 6 brandstationer i Sydøstjyllands Brandvæsen, løser den en lang række vigtige opgaver i Horsens Kommune, som f.eks. overvågnings- og tyverialarmer, overfaldsalarmer og hjemmeplejekald mm.

Du bliver teamleder for et rutineret vagtcentralteam på 7 vagtcentraloperatører. Teamlederen er en dagvagtsstilling (kl. 0700-1530). Vagtformen for operatørerne er effektiv og pt. med 12 timers vagter (dag/nat).

Dine ansvarsområder:

Med hjælp fra vores IT- afdeling og dine operatører sikrer du, at vagtcentralen er i drift døgnet rundt, året rundt.

Det gør du bl.a. ved at sørge for, at alle opslagsværker, indsatsplaner og actioncards er opdaterede og let tilgængelige, og at dit personale er klædt på til opgaverne.

Som teamleder går du forrest og guider og superviserer dit personale, så vi opnår den bedst mulige opgaveløsning, uanset om det er stort eller småt. Du har naturligvis fokus på trivslen og motivation hos dine operatører.

Du og dine operatører møder ofte kommunens borgere og ansatte i pressede situationer. Du sikrer, at vi yder den bedst mulige service overfor disse kunder, og at de får den rette hjælp og vejledning.

Om nødvendigt indgår du i mindre omfang selv i driften.

Personlige forventninger til dig:

Med god ledelse sætter du rammerne for vores vagtcentral og medarbejderne.

Du er tydelig i skrift og kommunikation og kan holde fokus på opgaverne, også når der er mange bolde i luften.

Du sikrer, at medarbejderne bliver inddraget i beslutninger, der kan have indflydelse på deres hverdag, og er åben overfor nye idéer og muligheder, som kan gøre deres arbejdsdag bedre.

Du ser muligheder frem for begrænsninger, og går til opgaverne med et positivt sind og godt humør.

Du tror på, at gensidig tillid og samarbejde skaber de bedste rammer for medarbejderne.

Du ser vigtigheden af at kunne samarbejde med mange forskellige aktører, såvel interne som eksterne.

Du lader dig ikke stresse af, at to dage sjældent er ens, og at dagen måske ikke forløb som planlagt fra morgenen af.

Vi vil lægge vægt på at du:

  • Er fortrolig med brugen af IT og i stand til at sætte dig ind i ny software.
  • Har kendskab til driften af vagtcentral. Måske er du allerede i dag leder af en vagtcentral, eller fungerer som operatør på en sådan.
  • Er uddannet brandmand og gerne holdleder. Alternativt skal du være indstillet på at gennemgå grund og funktionsuddannelse brand.
  • Har haft dit første job med ledelsesansvar, og kender dine stærke og svage sider som leder.
Ligesom du har fokus på dine medarbejdere, har vi fokus på dig og din udvikling, så du trives her hos os.

Du bliver en del af organisationen i Service og Beredskab, som med mere end 500 ansatte, løser en mængde forskellige opgaver for Horsens Kommune. Vi er kendetegnet ved at være en rummelig arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone. Sammen får vi tingene til at ske.

Du skal være indstillet på, at du kan blive bedt om at gennemgå en test som led i ansættelsesprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for Beredskabet Peter Tue Jensen på tlf. 2012 4264.

Ansøgningsfrist:  
Sidste frist for at søge stillingen er lørdag d. 10. februar 2024.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Endelavevej 5, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook