Terapeut søges til fast stilling i Arbejdsmiljøteamet på 37 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vital Horsens tilbyder en spændende og attraktiv stilling i Arbejdsmiljøteamet. Den fremtidige medarbejder bliver en del af et team på i alt 4 terapeuter med tiltrædelse den 1/2-2024. Vi er nu tre og skal udvide, da der er kommet nye arbejdsopgaver til.
Brænder du for at arbejde med udfordrende arbejdsmiljøopgaver og tværfagligt samarbejde og besidder en stærk faglig profil med kompetencer og et personligt drive, som kan bidrage til at udvikle arbejdsmiljøområdet i Horsens Kommune, kan dette lige være stillingen for dig.
Overordnede arbejdsopgaver er at:

  • Bestille og koordinere arbejdsmiljøhjælpemidler via hjælpemiddelsystem
    • Til brug for plejepersonalet i borgers eget hjem og i plejeboliger
  • Varetage arbejdsplads-vurdering (APV) i borgers hjem, hvor borgers funktionsniveau medfører behov for installering af relevante arbejdsmiljøhjælpemidler.
    • Vi etablerer hensigtsmæssige arbejdsforhold for plejepersonalet og sygeplejen jf. gældende minimumspladskrav.
  • Løse komplekse arbejdsmiljøudfordringer i borgers eget hjem og i plejeboliger.
  • Være ressourceperson og sparringspartner for terapeuter, plejepersonale og ledere i forflytning-/arbejdsmiljøopgaver.
  • Varetage forflytningsundervisning af forskellige fag- og målgrupper.
  • Løbende udvikle og implementere nye tiltag indenfor arbejdsmiljø, hjælpemidler og velfærdsteknologi.
Du skal være uddannet fysio - eller ergoterapeut, gerne med kendskab til det kommunale område.
Du er opsøgende på at være opdateret med nyeste viden på arbejdsmiljøområdet. Du finder det naturligt at byde ind i faglige diskussioner og at ”være på” – fx i undervisningssituationer.
Du har et indgående, opdateret kendskab til hjælpemiddelområdet, interesse for arbejdsmiljølovgivningen samt forflytning. Du har teoretisk grundlag og praktisk erfaring at trække på og kompetencer indenfor at arbejde tværfagligt. Kendskab til velfærdsteknologiske hjælpemidler er en fordel, men ikke et krav.
Personligt kan du selvstændigt tage initiativ og ansvar. Du er struktureret i forhold til at planlægge og prioritere arbejdsopgaverne i en travl hverdag. Vi søger en kollega som er robust og besidder et personligt overskud i samarbejdet med pårørende, borgere og samarbejdspartnere. I opgaveløsningen kan du bevare overblikket og roen i de opgaver, som kræver det.
Det forventes, at du har IT-kendskab, samt har gode skriftlige evner. Erfaring i Nexus omsorgsjournal er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder en stilling på en attraktiv arbejdsplads, hvor der gives plads til at tage ansvar med en høj grad af indflydelse. Du vil indgå i et ambitiøst team af terapeutkollegaer, der vil levere resultater af høj kvalitet - og i et arbejdsklima, der kendetegnes ved en humoristisk og uformel omgangstone. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Fredag, den 1/12-2023
Ansættelsessamtaler: Den 12/12-2023 fra kl. 8.00

Ved yderligere spørgsmål til denne stilling:
Kontakt daglig leder Inga Lund Olesen på tlf: 29386330.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943650

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet