Et miks af tidligere og nuværende indsatte giver koncert på Fængselsmuseet torsdag den 11. november.
Tankevækkende sange og fortællinger om livet bag tremmer er på programmet, når Fængselsmuseet i Horsens inviterer til koncert med Fangekoret den 11. november klokken 19.00.
Det er et kor, der består af nuværende og tidligere indsatte, som under vejledning af korleder Louise Adrian vil fremføre deres egne sange.
Sangerne i koret har selv skrevet de sange, de synger, og med afsæt i dem vil de i løbet af aftenen fortælle, hvad tankerne bag teksterne er, og hvordan de selv oplever livet som indsat. Det kan blive en meget tankefuld og følelsesladet aften, men også en virkelig fin koncertoplevelse, du vil opleve, hvis du deltager.
Selve Fængselsmuseet vil holde ekstra åbent på dagen, så du kan gå en runde og kigge dig omkring før koncerten og blive klogere på livet som indsat i dag, men også som det var en gang. Du kan altså kombinere din koncertoplevelse med et museumsbesøg.
Hvis du gerne vil med, så skal du købe din koncertbillet lige her samt en billet til Fængselsmuseet. Se priser på hjemmesiden.