BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for vejledning og kan du se dig selv i arbejdet med at vejlede og støtte elever på social- og sundhedsuddannelserne? Hvis ja, så er du måske SOSU FVH’s nye uddannelsesvejleder.
Som uddannelsesvejleder på SOSU FVH vil din primære opgave blive vejledning af elever på grundforløb og Social- og sundhedshjælperuddannelsen, fra eleverne optages, til de står med deres eksamensbevis i hånden. Vejledningen foregår i et tæt samarbejde med undervisere og de kommuner, hvor eleverne er i oplæring. Derudover vil der være et samarbejde med de øvrige skoler i området samt UU.
Vi tilbyder en spændende stilling på en skole, der prioriterer både udvikling og sikker drift ud fra skolens strategier. I stillingen vil du både arbejde selvstændigt og samarbejde med kollegaer, når opgaverne kræver det. Du vil indgå i skolens vejlederteam på tværs af vores fire afdelinger, men vil primært være tilknyttet afdelingerne i Horsens og/eller Vejle.
Dine opgaver som uddannelsesvejleder:
- Vejlede og støtte eleverne i at gennemføre deres uddannelse
- Optagelsessamtaler
- Opfølgning på fravær hos eleverne
- Deltage i informationsmøder, messer og. lign om skolens uddannelser
- Samarbejde med UU, jobcentre og kommuner ift. at støtte eleverne
- Samarbejde med UU om brobygningsaktiviteter samt deltagelse i brobygningsaktiviteter
- Administrative opgaver i forbindelse med optag af elever.
Dine kompetencer:
Du har en relevant faglig uddannelse inden for pædagogik, sundhed eller undervisning, gerne suppleret med en vejlederuddannelse.
Din profil:
- Du har lyst til at arbejde med mennesker, også når det er svært
- Du er stærk i relationsarbejdet
- Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Du har kendskab til SOSU-uddannelserne
- Du er imødekommende og har gode kommunikative evner
- Du kender eller har evne til at sætte dig ind i lovgivningen på området
- Du trives i en foranderlig hverdag
- Du kan skabe overblik og arbejde struktureret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om jobbet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Bak Larsen, abl@sosufvh.dk, tlf.: 2137 3345
For flere oplysninger om Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, se www.sosufvh.dk
Ansøgning og tidsplan
Ansøgningsfrist: 18. december 2023, kl. 8.00
Ansættelsessamtaler: 20. december 2023
Tiltrædelse: 1. februar 2024
Om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de fire indgange i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse samt efter- og videreuddannelser. Vi har ca. 620 årselever og beskæftiger 115 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens afdelingen, Konsul Jensens Gade, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953373