Underviser i erhvervsinformatik med fokus på IT og ungeudvikling søges til Learnmark Business EUD & EUX

dato

Brænder du for at gøre undervisning i digitale teknologier og IT-sikkerhed spændende for unge?

Kan du undervise i fx afsætning eller andre grundfag på de merkantile erhvervsuddannelser?

Vil du have stor frihed til at planlægge dit arbejde og gode kolleger?

Så skal du læse videre!

Både underviser og betydende voksen

Vi søger en underviser til faget erhvervsinformatik på C-niveau på Learnmark Business EUD & EUX. Kan du undervise i fx afsætning eller et andet relevant fag fra grundfagspakken, som du føler dig stærk i, er det en fordel.

Udover at undervise er du en betydende voksen for vores elever, og du skal være indstillet på også at bidrage til elevernes personlige og sociale udvikling.

Vi har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, og en stor del af vores undervisning tager udgangspunkt i virksomheders rigtige problemstillinger for at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt. Vi har ofte virksomheder og tidligere elever som gæsteundervisere og oplægsholdere, og vores elever er altid i praktik for at koble teori og praksis og for at afklare dem i forhold til valg af læreplads.

Lyst til at samarbejde og gøre undervisningen virkelighedsnær

Vi er afhængige af hinanden i lærerkollegiet, derfor er det vigtigt, at du kan og vil samarbejde med andre om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Derudover er det centralt, at du er god til at anskueliggøre, hvordan teorien bliver brugt i praksis.

Som underviser på Learnmark Business EUD & EUX skal du være god til at skabe gode relationer med både unge og voksne, og det er en stor fordel hvis du mestrer stærk klasserumsledelse.

Vores hverdag er fyldt med mange både kendte og uforudsigelige opgaver, og du skal derfor være god til at strukturere både din planlægning og undervisning.

Du er gerne faglært inden for detail, handel eller kontor, og optimalt set har du nogle års erhvervserfaring herfra.

Du kan have undervisningserfaring fra erhvervsinformatik, eller som minimum god viden om IT og stor lyst til at undervise unge i IT.

Du kan også have en uddannelse som Cand. IT eller lignende.

Erfarent og kompetent lærerkollegie med et stærkt samarbejde

På Learnmark Business EUD & EUX bliver du en del af et erfarent og kompetent lærerkollegie - og så er de bare hyggelige at være sammen med. Lærerne gør sig hver dag umage for, at vores skole er et godt sted at være og lære for eleverne og en god og spændende arbejdsplads for medarbejderne.

Vi arbejder i teams, og der er stor selvbestemmelse i forhold til både planlægning af skoleåret og af undervisningen, som ofte består af større eller mindre projekter.

Der er et godt samarbejde i vores faggrupper, så du står aldrig helt alene med udvikling af din undervisning og sparring i forhold til fx klasserumsledelse. For at sikre den gode start for en ny medarbejder får du et onboardingprogram og en erfaren mentor.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af ny løn inkl. en god pensionsordning.

Det er en tidsbegrænset ansættelse frem til 1. juli 2025, evt. med mulighed for fast ansættelse. Stillingen er fuld tid.

Medarbejderløftet

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

  • Fleksibilitet og tillid
  • Fællesskab
  • Faglig udvikling
  • Flad organisation

Læs hele medarbejderløftet på hjemmesiden https://www.learnmark.dk/om-learnmark/soeg-job-paa-learnmark/medarbejderloeftet/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Learnmark Horsens, Strandpromenaden, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151023

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook