Underviser til Bandagistuddannelsen ved VIA University College

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kompetencer og motivation til at blive en del af et helt nyt underviserteam på Bandagistuddannelsen VIA University College?

Danmarks første og eneste Bandagistuddannelse til Professionsbachelor i Ortose- og Proteseteknologi starter på VIA University College på Campus Horsens til september 2024.

Uddannelsens indhold, struktur og lokaler er under udvikling, og bekendtgørelsen er allerede godkendt. Vi søger derfor undervisere der vil medvirke til at udvikle uddannelsen og indgå i et stærkt underviserteam med fokus på faglighed, didaktik, evidensbasering og professionsudvikling. Vi tilstræber at ansætte undervisere pr. 1.8.2024 

Uddannelsen er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse med afsæt i problembaseret læring i et inspirerende læringsmiljø med integration af VIAs digitale læringsplatforme. Undervisningen foregår bla. i nyindrettede professionslokaler, der integrerer teori og metode med praksisbaseret læring i helt nye værksteder i kombination med praktikperioder med klinisk undervisning i bandagistvirksomheder.

Vi søger undervisere og timelærere til undervisning i alle relevante emner i teori og praksis og med mulighed for at medvirke i planlægning og udvikling af uddannelsens didaktik og indhold. Da vi er dimensioneret til et optag på 18 studerende årligt, bliver der tale om et lille underviserteam som vil udvikle sig i takt med fuld indfasning af uddannelsen.

Primære arbejdsopgaver
Som underviser på Bandagistuddannelsen bliver dine væsentligste opgaver:

  • Undervisning og vejledning af studerende på Bandagistuddannelsen
  • Aktiv deltagelse i underviserteamet med fokus på studerendes læring og kvalitet i uddannelse og undervisning
  • Fleksibel deltagelse i opgaveløsning selvstændigt og i samarbejde med kolleger 
  • Aktiv deltagelse i samarbejde med kolleger i underviserteamet og branchen, samt tværprofessionelt samarbejde
  • Deltagelse i relevant forskning og udvikling med mulighed for deltagelse i undervisning, vejledning, forskning og udviklingsarbejde i andre dele af VIA University College

Kvalifikationer

  • Uddannelse som bandagist eller anden sundhedsuddannelse og relevant videregående uddannelse på master-, kandidat- eller Ph.d.-niveau
  • Klinisk erfaring eller undervisererfaring og erfaring med at tilrettelægge din egen arbejdstid vil blive vægtet højt i udvælgelsen af undervisere, men vi modtager gerne en ansøgning fra dig uanset baggrund og erfaringsniveau
  • Erfaring med eller motivation for at få erfaring med problembaseret læring, læring i et professionsmiljø og læring i tværprofessionelle miljøer og i samarbejde med bandagistbranchen

Vi tilbyder

  • Job- og udviklingsmuligheder på en helt ny uddannelse med forankring i en ambitiøs og professionel organisation
  • Mulighed for at være med til at udvikle et nyt uddannelsesmiljø og skabe nye samarbejdsformer, læringsrum og prøveformer i tværprofessionelle miljøer og i samarbejde med bandagistbranchen
  • Kompetenceudvikling gennem uddannelsesakademiet på VIA University College
  • Mulighed for ansættelse som timelærer eller fuldtidsansættelse som adjunkt 

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation. Ansættelse som adjunkt eller lektor sker efter stillingsstrukturen, mens ansættelse som timelærer sker efter timelærercirkulæret. Ved ansættelse som adjunkt vil du indgå i VIAs lektorkvalificeringsforløb. Arbejdstiden for en fuldtidsstilling er gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Link til cirkulære om timelønnet undervisning: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/12407

Vil du vide mere?
Vil du høre mere om jobmulighederne, mulighederne for forskellige type ansættelser eller have mere indsigt i planerne for uddannelsens didaktik og indhold?
Kontakt uddannelsesleder Lars Henrik Larsen på larl@via.dk eller +45 87551337 hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information.
Læs mere om uddannelsen på www.via.dk/uddannelser/bandagist og se Bekendtgørelsen på www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/86 

Ansøgning
Send din ansøgning med CV og dokumentation for relevant uddannelse senest 20. maj 2024 kl. 12 på linket i stillingsannoncen.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet