Kværnbækgård Rideklub anno 2012 søger ny underviser
Har du lyst til et spændende, vigtigt og ansvarsfuldt fritidsjob, hvor hestene er omdrejningspunktet? Eventuelt et sabbat-arbejde.
Vi er en lille rideklub beliggende indenfor byzonen i Horsens Syd. Vi har elever fra begynderhold til mere rutinerede ryttere, og vi tilbyder rideundervisning indenfor både spring og dressur. Vi har de sødeste elevponyer, som alle er rolige og trygge overfor de elever, som rider på holdene.
Eftersom vores nuværende undervisere snart afslutter deres sabbatår, og gerne vil ned i timer inden da, søger vi 1-2 dygtige elevundervisere, som har mulighed for at lære vores elever grundridningen i dressur.
Om jobbet
Som underviser hos os får du mulighed for at træne og udvikle børn og unge i alle aldre og på alle niveauer. Du får et hyggeligt nærvær med forældre, klubbens medlemmer og dine egne elever.
Alle vores undervisere har kontrakter, og får en god løn.
Arbejdstiderne er i hverdagen fra tidligst 15:45 og senest til 20:15. Du kan selv være med til at bestemme hvor mange og hvilke dage, du vil undervise. Det er dog vigtigst for os at få afsat fredagen. Der vil også være mulighed for at få flere timer på sigt, hvis det har interesse. Vi mangler dig til at kunne undervise en eller flere af følgende dage:
- Mandag i dressur inkl. begynderhold: Fra kl. 15:45 til cirka 19:15
- Torsdag i dressur: Fra kl. 17:45 til cirka 20:15
- Fredag i dressur inkl. begynderhold: Fra kl. 15:45 til cirka 18:15
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig at blive en del af den hyggeligste klub. Vores undervisere indgår i et tæt samarbejde med hinanden samt med bestyrelsen, hvor alles meninger bliver hørt. Vi vil derfor elske at høre dine ideer, ønsker eller kreative løsninger, som kan være med til at forbedre vores klub.
Der er altid mulighed for at få byttet dine vagter eller blive afløst, hvis du skulle blive forhindret i at komme til dine undervisningstimer. Du har fri i weekenderne, skolernes ferier og på helligdage.
Der vil være oplæring og samtale inden du starter, så du er tryg ved at skulle overtage holdene.
Om dig
Vi søger en underviser over 18 år, der kender til hvilket ansvar, det kræver at håndtere heste. Du skal være indstillet på at undervise i den teori der både ligger før, under og efter ridningen ved siden af selve ridningen. Vi går meget op i, at vores ryttere også lærer at håndtere hestene fra jorden samt ved opsadling og afsadling lige såvel som de lærer at respektere hestene.
Det er vigtigt for os og vores elever, at du brænder for at undervise og lære fra dig, så børnene får en god ridetime hver gang. Derudover skal du have interesse i at bidrage til og være en del af det team, som vi har på Kværnbækgård Rideklub.
Vi forventer, at du:
- Har god erfaring med heste og håndtering heraf
- Kender teorien, der ligger bag ridningen
- Har din grundridning i orden, og har været eller er aktiv indenfor sporten
- Har gode pædagogiske færdigheder og er dygtig til at kommunikere med flere aldersgrupper
- Er stabil i dit arbejde
Kan du se dig selv hos os?
Vi er fleksible for at få arbejdstider m.m. til at passe til netop dig, og derfor skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os! Kontakt os på mail: kbrrideklub@gmail.com.
Ansættelse vil være hurtigst muligt, eller hvad der passer for dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kværnbækgård Rideklub anno 2012, Højagergårdsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122770