BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2 ledige fuldtidsstillinger som beskæftigelsesrådgiver til besættelse hurtigst muligt
Vi søger 2 nye kolleger i afdelingen for Forsikrede Ledige til stillinger som beskæftigelsesrådgiver i hhv. Team A, som primært arbejder med ledige akademikere og ledere, samt Team B, som primært arbejder med faglærte og ufaglærte ledige. For begge teams gælder, at du som vores nye kollega vil komme til at varetage en bred indsats over for målgruppen af ledige dagpengemodtagere.
Du bliver en del af en omstillingsparat afdeling, som er idérig og dynamisk samt lægger stor vægt på uhøjtidelighed og humor i hverdagen. Vi har en synlig ledelse, faglig koordinator og gode kolleger. Vi arbejder målrettet med at finde ledige menneskers potentiale og matchende indsatser, og vi har en professionel og faglig tilgang til borgere og virksomheder. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder konstant med udvikling af vores arbejdsgange og faglighed.
Kerneopgaven
I afdelingen for Forsikrede ledige varetager vi fagområdet dagpenge; et jobparat område, hvor vi lægger meget vægt på at orientere og sparre om job og jobsøgningsmuligheder samt øvrige muligheder, rettigheder og pligter. Vi har fokus på en aktiv tilbudsstrategi og opgaverne i Forsikrede ledige bliver løbende tilpasset ny lovgivning og reformer. Opgaverne i afdelingen spænder bredt over kontaktforløb (fuldtidsnormen er 28 samtaler om ugen), jobformidling og iværksættelse af opkvalificering og anden indsats. Du skal være indstillet på at arbejde tværgående såvel internt i afdeling som på tværs af jobcentrets forskellige afdelinger.
Du får bl.a. følgende opgaver:
- Løbende kontaktsamtaler inkl. fællessamtaler med a-kasser
- Sparring og rådgivning i forhold til jobsøgning; herunder finde konkrete job og virksomheder, vejlede om jobnet, ansøgning, cv mv.
- Udarbejdelse af jobplaner og iværksættelse af tilbud
- Samarbejde med eksterne aktører i forhold til aktuelle tilbud
- Gennemgang af ret og pligt
- Administrative opgaver som registrering og journalføring i Fasit, Vitas, SB-SYS mv.
- Samarbejde med virksomhedskonsulenter / personlige jobformidlere
- Samarbejde med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner
- Yde generelt råd og vejledning til de borgere, der henvender sig i Jobcenteret.
Din faglige profil
Vi forventer, at du:
- Har relevant erhvervsmæssig baggrund; erfaring fra et jobcenter og erfaring med målgruppen er en fordel
- Har kendskab til myndighedssagsbehandling
- Har kendskab til mulighederne på det lokale og regionale arbejdsmarked, eller erfaring med at tilegne dig denne viden
- Kan etablere og vedligeholde en god kontakt med borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
- Er fleksibel og kan arbejde i en til tider uforudsigelig hverdag
- Er struktureret og har fokus på faglig kvalitet
- Er god til at formulere dig – skriftligt og mundtligt – og har flair for administrative opgaver
- Har kendskab til fagsystemer på beskæftigelsesområdet; det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til Fasit, Vitas og SB-SYS
- Er psykisk robust
- Er positiv og forandringsparat
- Er indstillet på at sidde i åbent kontormiljø
- Kan, og er indstillet på at, gennemføre samtaler med borgere på engelsk, og i nogle tilfælde med tolk
Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Arne Wind Andersen 23 25 31 04 eller faglig koordinator Laila Keto 23 80 89 58.
Begge stillinger er på 37 timer om ugen og aflønnes efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 4. marts 2024 – men der forventes at blive afholdt jobsamtaler løbende i takt med at ansøgninger modtages. Efter ansøgningsfrist forventes jobsamtaler afholdt hhv. 13. og 18. marts 2024.
Om Jobcenter Horsens
At være en del af et arbejdsfællesskab, at bidrage til samfundet, at tjene til dagen og vejen er for de fleste afgørende for at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor arbejder Jobcentret for at få flere i job eller uddannelse og for at skabe et arbejdsmarked, hvor der er muligheder for alle.
Det gør vi ved at møde den enkelte borger og den enkelte virksomhed med åbenhed og respekt, men også med forventninger. Samtidig vægter vi viden og høj faglighed hos vores medarbejdere. Medindflydelse er derfor centralt. Vores arbejde er nemli’ baseret på viden om det, der virker og på den viden, vi har om det lokale arbejdsmarked. Det er sådan, vi får flere med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994996