Vil du være med, når Ungeindsatsen udvikler vejlederrollen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I ungdomscentret står vi midt i en brydningstid, hvor vi er i gang med at re-tænke velfærdsarbejdet med unge, deres familier og netværk. Ungdomscentret er en del af samarbejdet mellem dagtilbud, børn og familie og skoleområdet i det som vi i fællesskab kalder for Bæredygtig Velfærd. Igennem de senere år har vi oplevet et stigende antal børn og unge med særlige behov, som kalder på de gode tværfaglige løsninger og skabe vedvarende relationer for den unge, ved bl.a. at inddrage familie, netværk og frivilligtilbud i civilsamfundet. Hensigten er at vi tør være nysgerrige og tænke i løsninger sammen med den unge og familien og hvor vi som kommunale aktører kan bevæge os på tværs af vores sædvanlige fagområder.

Vores projektmedarbejdere til Bæredygtig velfærd er fundet, og nu har vi brug for gode medarbejdere, der vil være med til at fortsætte det eksisterende faglige fællesskab på tværs i Ungdomscentret. Så hvis du vil skabe positive forandringer sammen med unge mennesker og har du lyst til at være med til at udvikle den kommunale ungeindsats, så har du muligheden for at blive en del af Ungeindsatsen i Horsens Kommunes Ungdomscenter.

Ungdomscentret har som formål at skabe en sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsats, således unge opnår livsduelighed og trives i uddannelse, job og sunde fællesskaber.

I Ungeindsatsen leverer vi tilbud til unge i alderen 12-29 år, på tværs af Barnets Lov, Lov om aktiv beskæftigelse og Uddannelsesvejledning. I dag løses opgaven primært indenfor de monofaglige områder, men vi er så småt i gang med at sætte fokus på at finde løsninger, så tilbud samles og afvikles på tværs af vores lovområder. Der er altså tale om nye fagfællesskaber, som vi afprøver og tilpasser, efterhånden som vi får mere viden, erfaring og feedback fra unge, civilsamfund og øvrige samarbejdspartner.

Vi er 38 medarbejdere, som er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og vilje til omstilling. Vores faglige baggrunde spænder over pædagoger, socialrådgivere og lærere.
Vi leverer en vifte af forskellige tilbud både individuel og i grupper, hvor fokus er på, at aktivere de unges ressourcer. Vi søger altid et aktivt samarbejde med de unge og ønsker, at unge skal opleve sig inddraget. Vi arbejder med relations pædagogik i et miljø, hvor vi tager lederskab i forhold til relationen, men samtidig forholder os nysgerrigt og pragmatisk, da vi er overbevist om at løsninger findes i samarbejdet med de unge, vores samarbejdsrelationer og civilsamfundet.

Vi er optaget af tydeligheden omkring vores formål, med blik for de aktiviteter, der bedst muligt indfrier vores formål. Vi tror på, at unge ved og vil noget, og vi er optaget af at folde den viden ud og facilitere retninger, som giver mening for de unge vi møder. Sideløbende ønsker vi at understøtte mulighederne for, at unge danner relationer, der giver værdi ud over den kommunale indsats, vi har derfor opmærksomhed på, at støtte unges tilknytning til civilsamfundet.

Den rette kandidat har en bred kompetenceprofil og erfaring i arbejdet med unge og deres arenaer. Du mestrer evnen til at skabe ideer og omsætte dem til praksis og er relationel i kontakten til unge og netværket omkring dem, så den unges evner bringes tillidsfuldt i spil.

Forventninger til vores nye kollega:

  • Du har en uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller tilsvarende.
  • Du er dygtig til at strukturere dit eget arbejde og engagere de unge.
  • Du er fleksibel og har en solid faglig baggrund, men har samtidig en hands-on tilgang.
  • Du ser det som en fordel at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der er gensidig inspiration, kreativitet og løsninger på tværs.
  • Du mestrer skiftet mellem de unges individuelle interesser og at facilitere ungefællesskaber.
  • Du har flair for IT og er god til at dokumentere og formidle din praksis.
  • Du har et smil på læben og en sans for humor.
  • Du er villig til at arbejde på skiftende arbejdstider, herunder tider uden for almindelig åbningstid.

Løn- og ansættelsesvilkår:
  • Løn- og ansættelsesforhold iflg. gældende overenskomst og Ny løn.
  • 1 midlertidig stilling, ugentlig arbejdstid: 37 timer med udløb i december 2024.
  • 1 midlertidig stilling, ugentlig arbejdstid: 30 timer med udløb i april 2025.
  • Tiltrædelse den 1. april 2024 eller snarest muligt.

Samtaler og ansøgningsfrist:
Sidste frist for aflevering af ansøgningen er den 23.02.2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28.02.2024.

For yderligere information om stillingen kontakt:
Leder af Ungeindsatsen, John Voigt Jensen på tlf. 3056 3929.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook