Virksomhed brænder inde med millioner af mundbind

Profilbillede
dato

Århh nej! Det tænker mere end en virksomhedsejer i Horsens måske, nu hvor vi ikke længere skal bære mundbind overalt. Særlig en virksomhed har lageret fyldt med ubrugt mundbind, der nu er svære at sælge.

Hvad skal der ske med de millioner af mundbind, som virksomhedsejere i Horsens har købt ind? Det spørger Horsens Folkeblad de erhvervsdrivende i Horsens om, og en virksomhed skiller sig ud.

Hos Rema Distribution i Horsens har man valgt at reservere 800.000 mundbind, der sendes med Røde Kors ud til steder i verden, der stadig har hårdt brug for dem. Den Danske Hjælpefond får 20.000 mundbind til børnehjem i Indien, og så beholder organisation stadig lidt på lager.

For kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder, er det rart at vide, at mundbindene nu kan gøre en reel forskel for andre ude i verden, siger han til avisen – og slår fast at der stadig er på lageret, hvis vi bliver ramt af en tredje bølge herhjemme. 

Beholder lageret

Hos supermarkedskæden Løvbjerg A/S er de så heldige, at de ikke har lageret fyldt alt for meget op. De mundbind, de har, er ude i butikkerne, så derfor er de ikke nervøse for at brænde inde med dem. 

Ved DKI Logistics og Nine United Care betyder det ikke alverden, at kravet om mundbind nu er blevet lempet. De er leverandører til sundhedssektoren og Staten, og de vil derfor fortsat have et stort lager af mundbind hos dem.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook