Work for it er i gang med en spændende forandring. Snart vil virksomheden afsløre sit nye logo, og Michelle Lundh, virksomhedens ejer, deler sin begejstring.
"Jeg glæder mig meget til at kunne vise det endelige resultat frem," siger Michelle.
"Selvom vi ikke er helt i mål endnu, sker det inden længe. Jeg forventer, at det nye logo vil kunne tydeliggøre vores arbejde og skabe større opmærksomhed omkring Work for it. Det nye logo skal tilføje en større personlighed til virksomheden sammenlignet med det nuværende."
Michelle er meget opsat på at sikre, at det nye logo bliver perfekt, og hun opfordrer til feedback fra alle interesserede.
"Vi finjusterer stadig detaljerne," forklarer hun. "Hvilken skrifttype skal vi bruge? Hvad skal logoet symbolisere? Hvordan kan vi gøre det genkendeligt? Det er en udfordrende proces, men det er vigtigt, at det endelige resultat er både rigtigt og letforståeligt. Derfor sætter jeg stor pris på tilbagemeldinger."
Hvis du har input til det nye logo, opfordrer Michelle til at svare på dette spørgeskema: https://us8.list-manage.com/survey?u=9a521a0b86ac321552eb4ef2f&id=a6e93d3a98&e=*|UNIQID|*.
Du kan også kontakte hende via Facebook eller Instagram eller sende en mail på michelle@workforit.dk.
Men hvorfor er det nødvendigt med et nyt logo nu?
"Det nuværende logo er primært en skrifttype og formidler ikke tilstrækkeligt om vores virksomhed," forklarer Michelle.
"Derfor er det på tide at tilføje mere personlighed og identitet til vores visuelle udtryk."
Michelle deler en indsigt i udviklingsprocessen:
1. "Her er første udkast til hvordan logoet kunne komme til at se ud."
2. "Anden fase af udviklingen af logo til Work for it. Desværre følte jeg at det så mere ud som om der stod "Nork for it"."
3. "Tredje udkast så således ud, men den var jeg ikke helt tilfreds med, så den måtte tilbage på tegnebordet. Jeg kunne bedre lide buen på andet udkast, så det skulle der arbejdes videre med."
4. "Det er her vi er i dag med logoet, men vi er ikke i mål endnu. Tiden må vise hvordan det kommer til at se ud. Jeg glæder mig i hvert fald."