ZIDIDADA inviterer til dansk koncert

Foto: Horsens Ny Teater . ZIDIDADA spiller til efteråret koncert i Horsens Ny Teater
Profilbillede
dato

Du har stensikkert danset til hittet Walking on Water af danske ZIDIDADA, og fredag den 7.oktober kan du komme til koncert med ZIDIDADA, når de spiller deres første danske album i Horsens Ny Teater. 

Bandet debuterede i 1999 med Jimmy Colding og Danny Linde som stiftere. Ordet ZIDIDADA bliver ikke brugt på noget sprog, men bandet har besluttet, at ZIDIDADA betyder Evig Sol.

ZIDIDADA har løbende udgivet albums og er i skrivende stund på vej med deres ottende album, der er bandets første album på dansk. 

Albummet produceres i samarbejde med producer Carsten Mintman Mortensen ved roret.

At skrive et album på dansk har været under overvejelse længe fortæller forsangeren Jimmy Bacoll, der tidligere hed Colding til efternavn. 

“Lysten til at skrive danske sange har altid været til stede, men vi har aldrig rigtig følt os rustet til at skrive et udelukkende dansk album. Men med Mintman og lidt hjælp udefra til lyrikken, mener vi bestemt, at vi har et par stærke bud på glad og ubekymret “lige ud af posen” ZIDIDADA - sange.” 

Billetsalget er startet og billetterne kan købes her

Kilde: Horsens Ny Teater
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook