Har du lyst til at sætte standarden i et køkken, hvor der er fart over feltet?
Så mangler vi dig til at sørge for, at alle vores søde og sultne gæster tager mætte og glade hjem efter et besøg hos os og har lyst til at besøge os igen, hurtigst muligt!
Som vores nye holdspiller i køkkenet, bliver du en del af en virksomhed, hvor vi alle er vilde med det, vi laver. Vi elsker nemlig vores gæster, og hos os er begejstringen for vores mad omdrejningspunktet for det gode værtskab. Her betyder værtskabet blandt andet, at gæsterne skal have alt det bedste, vi har at byde dem – især på tallerkenerne. Derfor springer du aldrig over, hvor gærdet er lavest, men elsker når barren for kvaliteten i det, vi serverer, er høj.
Som en af de øverst ansvarlige i vores køkken er du bannerfører for, at alle yder deres bedste i vores hverdag – tilsat højt humør som det ekstra spice – også når vi har travlt. Vi tænker, at du allerede kan kende forskel på en gris, en ko og en kylling, men resten er vi klar til at lære dig – også helt fra bunden, hvis det skal til.
Du skal kunne lide at samarbejde med alle på køkkenholdet, og du har samtidig øje for, at dine kolleger på gulvet inde i restauranten er afhængige af, at du får køkkenet til at spille. I Bone’s er vi ét team – på tværs af køkkenlugen. Du skal derfor have lyst til at spille alle omkring dig gode og er også opmærksom på, at opvaskerne skal have et opmuntrende tilråb med på vejen.
Vi forventer, du er:
- Smilende og udadvendt
- Kompromisløs med kvaliteten
- En teamplayer og har lyst til at få tingene til at fungere
- Passioneret omkring det, du arbejder med og værdsætter god hygiejne og kan smøge ærmerne op og hjælpe til, når køkkenet skal gøres klinisk rent
- En inspiration for dine kollegaer og har lyst til at gå forrest hele vejen
- Glad for at arbejde både frokost, aftener og i weekender
- Over 18 år
Som øverste ansvarlige i køkkenet, er det også vigtigt, at du er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når det går virkelig stærkt.
Du behøver som sagt ikke have den rigtige uddannelse allerede. Hvis du har nysgerrigheden og begejstringen, skal vi nok lære dig resten.
Vi tilbyder:
- gode kollegaer
- fremragende forhold med store muligheder for at påvirke dagligdagen
- god løn.
Stillingen er på 30-37 timer i ugen (aftales ved ansættelse) og ikke egnet som studiejob. Opstart efter aftale, men gerne inden årsskiftet. Vi ser gerne, at du sender en video af dig selv, så vi bedre kan vurdere dig, inden en eventuel jobsamtale.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Team Bone’s
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bone's Restauranter A/S, Dalgas Alle, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158822