BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren leder, der er klar til at videreudvikle et velfungerende kontor, der er sat i verden for at sikre rettidig og kompetent controlling af statens indtægtsregnskab på § 38? Så er du måske vores kommende kontorchef i Skattestyrelsen.
Dit ansvarsområde og opgaver
Du får det overordnede ansvar for kontorets fortsatte effektivisering, den daglige drift og personaleledelse af kompetente medarbejdere. Stillingen refererer til underdirektøren i Regnskab § 38, der er en del af fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen. Du kommer til at indgå i afdelingens ledergruppe, der gennem sparring og videndeling har en målsætning om at videreudvikle Regnskab § 38. Dit faglige ansvar er:
- at sikre at indtægter og udgifter er opgjort korrekt på bevillinger under Skatteforvaltningen § 38
- effektivisere driftsopgaverne
- indgå aktivt i tværgående projekter i Skatteforvaltningen
- at de rette kompetencer løser de enkelte opgave
- sikre korrekt afregning til EU af bl.a. A- og B-regnskaber og moms
Du understøtter styrelsens strategiske udvikling og bidrager til at skabe sammenhæng mellem overordnede strategier og kontorets mål. Du er helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs så relevante interessenter bliver inddraget rettidigt. Du mestrer at lede i spændingsfeltet mellem interne- og eksterne interessenter som Økonomistyrelsen, Skatteministeriets departement, Rigsrevisionen, ledelseskolleger og egne medarbejdere.
Du er engageret i ledelsesopgaven, og har erfaring med til at lede fagligt stærke medarbejdere i en omskiftelig hverdag. Du kommunikerer klart og tydeligt, samtidig med at du motiverer medarbejderne, så de hele tiden har forudsætninger for at udleve deres potentiale.
Dine kompetencer
For at lykkes i stillingen er det en fordel, hvis du:
- Har et indgående kendskab til økonomistyring fra den offentlige forvaltning
- Har erfaring med personaleledelse
- Har stærke formidlingsevner
- Har stærke analytiske evner
Om os
Du kommer til at arbejde i afdelingen Regnskab § 38 hos Skattestyrelsen i Horsens. Afdelingen består af ca. 70 medarbejdere organiseret i fem kontorer. Kerneopgaven er at sikre at Danmarks største regnskab er rigtigt. Regnskabet for statens indtægter er på 1.200 mia. kr.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med cv og eksamensbevis bedes sendt via linket ”søg stillingen” senest den 24. februar 2025. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Spørgsmål besvares gerne af underdirektør for Regnskab § 38, Søren Trangbæk ved at sende SMS til 72 37 25 17, hvorefter Søren Trangbæk ringer tilbage. Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i forbindelse med anden runde samtalen. Tiltrædelse er pr. 1. juli 2025. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse er på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Horsens, Grønlandsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d9af6dd2-245b-47d5-839d-169554db1dba