Hos Watery vil vi tage det næste, store skridt i (virkelig) at vinde vand-elskernes hjerter i nord-europa, når det kommer til tilgængelighed, serviceoplevelse, rådgivning og smil på læben - og du skal være personen, der binder det hele sammen i organisationen og eksekvere på det i det daglige.
Hos Watery har vi ét primært mål; at inspirere til flere og bedre oplevelser i vand - uanset om det er som konkurrencesvømmer, børnesvømmer, snorkler, paddleboarder eller åbent vand svømmer.
Vi er skandinaviens største vandsport-shop med +150.000 årlige kunder i lige nu Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz, Holland og Irland. Vores produkter er en blanding af vores mere end 1.000 egne Watery produkter, som allerede har taget kunderne med storm og top-brands som Arena, Speedo og Tyr.
Vi er en virksomhed præget af vækst, hurtig eksekvering fra ide, stor medbestemmelse og højt humør i et ungt miljø med 13 fuldtidsansatte og 35 ungarbejdere. Dermed ligger der mange gode udfordringer foran os - og ikke mindst mange loyale og nye kunder at give en endnu bedre oplevelse.
Vores kundeserviceteam består af dig med stillingsbetegnelsen som Kundeserviceansvarlig og et team bestående deltidsansatte - et hold du selv kan være med til at opstille og udvikle på.
Når vi tænker kundeservice, så er det WOW-oplevelserne, der er i fokus - dette i form af
-
Kvalificeret og brugbar rådgivning og anbefalinger til vores produkter
-
At vi løser irriterende problemer for kunderne hurtigt og konsekvent samtidigt med fortsat at have virksomhedens bedste interesse i mente
-
At vi er tilgængelige for hjælp når kunderne handler
-
At det altid er bedre at undskylde fejlen og løse den end at diskutere med kunden
-
At kunderne skal kunne mærke os - både med smilet igennem telefonen, en imødekommende kommunikation på skrift og vi skal turde stå frem med fornavn og ansigt
Vores mål med stillingen
-
At finde en kollega, der på daglig basis leverer en hands-on, glad og ekstraordinær service på telefon, chat og mail - fordi det er det du elsker
-
At finde en kollega, der kan stå i spidsen og være ansvarlig for vores kundeservice, tilhørende KPI’er og sikre at kunderne bliver “hørt” i resten af organisationen (og der bliver taget action på det). Du skal af dig selv have et ønske om forslag til hvordan højere kundetilfredshed kan opnås
-
At kontinuerligt forbedre, tilpasse og udvide de selvhjælps-services, som vi tilbyder vores kunder - f.eks. FAQ, produktanbefalinger, størrelsesguides, retursystem, ell. lign.
-
At vedligeholde og forbedre interne procedurer og dokumentation, så vi leverer den samme service uanset hvem der tager opkaldet
-
At have et stærkt anker til at finde, oplære, motivere og lede et internt kundeserviceteam
Vores ønsker til kandidaten
-
Vigtigst af alt et brændende kundeservice-hjerte med smag for den gode oplevelse, både skriftligt og telefonisk, med ønske om at arbejde med kunderne på daglig basis
-
Som vores stemme hos kunderne skaber du en god, positiv stemning i telefonen med kunden, men også i rummet omkring dig
-
Ser samarbejde på tværs af afdelinger, som en vigtig ingrediens til den gode kundeoplevelse og din succes
-
Naturligt drive for optimering, strukturering og optimale processer - både i din afdeling og på tværs af virksomheden
- Erfaring med e-commerce virksomheder, gerne internationale, er et plus, men ikke et krav
- Erfaring med kundeservice, hvor du forstår og kender til konflikthåndtering, og elsker følelsen af at omvende en utilfreds kunde, til en glad kunde, men ikke et krav til erfaring, for at søge stillingen
Vi søger altså en “spillende træner”, der på dagligt basis hjælper kunderne med deres henvendelser, men samtidig også er den ansvarlige for den kontinuerlige forbedring af vores tilbud til dem
Vi glæder os til at modtage din ansøgning til stillingen som en ambitiøs kundeservice-stjerne!
Hurtige facts om stillingen
-
Vi ser helst at du kan arbejde mellem 30-37 timer ugentligt, men dette kan aftales nærmere ved samtale
-
Vi har base i på Norgesvej 5 1, 8700 Horsens, hvor lager og kontor er samlet
-
Stillingen indeholder høj fleksibilitet og medbestemmelse, men med tilsvarende krav om ansvarlighed og tiltag til optimeringer
-
Løn efter kvalifikationer
-
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
-
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rigtige er der. Opslaget tages ned, når stillingen er besat.
Søg jobbet
For at søge jobbet bedes du inkludere dit CV samt en ansøgning, hvor du bla. stiller skarpt på hvordan du mener / tænker at en e-commerce forretning indenfor vandsport som Watery, kan levere en markedsledende kundeservice.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Watery ApS, Ove Jensens Alle, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157788