Lager- og Servicemedarbejder hos VIGSØ A/S
Hos VIGSØ A/S søger vi en lager- og servicemedarbejder til en hverdag præget af højt tempo, struktur og samarbejde, hvor kvalitet er afgørende i alt, hvad vi laver. Vi arbejder med teknisk udstyr til koncerter, events og produktioner, hvor alt skal fungere fra første sekund, og derfor stiller vi høje krav til, at alt udstyr, der forlader vores lager, er gennemtestet og i topform. Du får en alsidig rolle på tværs af lager og service, hvor du løser opgaver dér, hvor behovet er størst, og hvor to dage sjældent er ens. Din indsats er med til at sikre, at vores kunder kan afvikle deres events uden problemer. Stillingen er fuldtid med base i Horsens.
Din hverdag:
Pluk og pak af ordrer
Håndtering og kontrol af returnerede ordrer
Test, klargøring og vedligehold af udstyr
Opdatering og registrering i systemer
Let fejlfinding og service af udstyr
Afvigelsesregistrering
Arbejdet foregår i et aktivt miljø, hvor der til tider er travlt, og hvor opgaverne også indebærer håndtering af tungere udstyr samt andre fysisk krævende opgaver.
Vi leder efter dig, der:
Har erfaring fra lager, logistik eller lignende, eller har lyst til at lære det
Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når tempoet er højt
Har en naturlig sans for kvalitet og detalje
Trives med gentagne opgaver og tager ansvar for at få tingene gjort ordentligt
Bidrager positivt til teamet og hjælper, hvor der er behov
Har kørekort B og truckcertifikat
Det er en fordel, hvis du:
Har arbejdet med scanner eller lagerstyringssystemer
Taler og skriver dansk og engelsk
Synes det er spændende at arbejde med udstyr, der bruges til koncerter og events
Om os
VIGSØ A/S er en af Danmarks førende dry-hire leverandører indenfor lys og LED-skærme. Vi er en arbejdsplads med højt tempo, stærkt sammenhold og en forventning om, at alle bidrager til kvaliteten.
Ansøgning
Send dit CV og ansøgning til info@generator-group.com med emnet “Lager/Service”. Vi indkalder løbende. Kontaktperson er Theis Kæseler, tlf. 70505060.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
VIGSØ A/S, Uraniavej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47bde376-660c-4dec-b064-82d423fca82e