Er du en engageret og fagligt velfunderet pædagog? Så er det måske dig, vi leder efter til en af vores vuggestuegrupper i Dagnæs Børnehus.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, minimum 36 timer). Tiltrædelse 1.10-2026
Om jobbet
Som pædagog hos os bliver du en del af et professionelt team, der arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling og læring. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor I sammen skaber trygge og inspirerende læringsmiljøer for børnene.
Om Dagnæs Børnehus
Vi ligger centralt i Horsens med nem adgang til offentlig transport. Vores hus er stort og organiseret i tre teams med 4 stuer i hvert team, hvilket giver børnene en oplevelse af at høre til i mindre fællesskaber.
Midt i huset har vi et produktionskøkken, hvor duften af mad spreder sig dagligt. Vores store legeplads byder på bakker, fodboldbane, skov, små haver og meget mere – alt sammen områder, der indbyder til leg og fordybelse.
Dagnæs Børnehus er en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, medindflydelse og et højt ambitionsniveau. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi møder hinanden med høje forventninger og fælles fokus på kerneopgaven.
Vores pædagogiske fokus er kvalitet for alle børn. Vi gør os umage med at skabe et hverdagsliv præget af deltagelsesmuligheder i leg, fællesskaber og relationer i trygge og udviklende læringsmiljøer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog (nyuddannede opfordres også til at søge)
- Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske læringsmål – både for gruppen og det enkelte barn.
- Har stærke samarbejdsevner og brænder for den fælles kerneopgave.
- Skaber inkluderende læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Følger børnenes initiativer og giver dem medbestemmelse.
- Har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer.
- Er tålmodig, nærværende og relationskompetent.
Vil du vide mere?
Vi tilbyder Åbent Hus rundvisning torsdag d. 6. august kl. 9.30-11.30. Tilmelding er ikke nødvendigt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
- Camilla Wisler, Dagtilbudsleder (uge 28)
Tlf: 24 47 84 39 / Mail: caw@horsens.dk - Karoline Sørensen Assisterende leder (fra onsdag i uge 32)
Tlf: 50 42 08 20 / Mail: kbsts@horsens.dk
Læs mere om os her: Dagtilbud Dagnæs
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfrist senest d. 10. august 2026 - vi afholder samtaler løbende i uge 33 og 34.
Send din ansøgning elektronisk via Signatur – husk at vedhæfte uddannelsesbevis og relevante bilag, herunder udtalelser.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud Dagnæs, Strandkærvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/067a677b-812c-455f-aab0-7ddd7c380837