Er du selvstændig og fleksibel? Kan du tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang? Og har du lyst til at være en del af hverdagen på en dynamisk arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau?
Vi søger en ny kollega til vores socialrådgiverteam. Stillingen er på afdeling E, der er en særligt sikret afdeling.
Fængslets socialrådgivere varetager i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling omkring klienterne.
Om jobbet og dine ansvarsområder
- Koordinering af den socialfaglige indsats i samarbejde med klienter og øvrigt personale
- Udarbejdelse af LS/RNR-screeninger (certificering hertil finder sted umiddelbart efter ansættelsen)
- Udarbejdelse af afsonings- og handleplaner på klienterne
- Kvalitetssikring af juridiske indstillinger forud for drøftelse på møder fx udgang og prøveløsladelser samt sikre overholdelse af tidsfrister
- Tæt samarbejde med kommunerne i forbindelse med udslusning og løsladelse
- Sparring med det øvrige personale vedrørende socialfaglige indsatser
- Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere herunder misbrugsbehandlere og terapeuter
Du er uddannet socialrådgiver og gerne med erfaring som socialrådgiver. Hvis du har erfaring fra psykiatrien, er det et plus.
Derudover:
- har du en god kontakt- og indlevelsesevne kombineret med evnen til at være ramme- og grænsesættende
- kan du arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
- er du særdeles velformuleret i skrift og tale
- besidder du stor selvstændighed, ansvarlighed og robusthed
- har du gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, men også evner at arbejde selvstændigt
- er du positiv og har humoristisk sans
- En anderledes arbejdsplads, som giver mulighed for indflydelse på rammerne for eget arbejde
- Et alsidigt og udfordrende arbejde i et utraditionelt miljø
- Et fagligt forum, som sætter socialrådgiverfagligheden i fokus
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.
- Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling i 12 måneder med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre Enner Mark fængsel, Enner Mark Fængsel og Arrest, Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens
- Du vil referere til enhedschefen
- Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026
Enner Mark fængsel er en del af Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til ca. 250 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, der bl.a. består af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, et fokusafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit, et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 280 medarbejdere.
Ansøgning
Du søger stillingen elektronisk via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 24. juli 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte enhedschef Jesper Vejen Møller på telefon 7255 5720 eller fungerende enhedsleder Kent Presthi på telefon 3289 3061.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Enner Mark Fængsel, Frodesdalsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/455b9483-fe43-4dfc-95b9-0f654b4bbcfe