Engageret og struktureret pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge i Horsens

dato

Har du TILTRO, MOD OG DYGTIGHED, samt mod til at gå nye veje?

Vil du være med til at skabe en meningsfuld, udviklende og spændende hverdag for unge mennesker med særlige behov?
Er du struktureret, har du stærke relationskompetencer, høj faglighed og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte unge er vejviser?
Hvis ja til alle, så er det måske dig, vi søger til vores STU-tilbud i Horsens.

Om stillingen
STU Horsens på Center for Arbejde, Udvikling & Læring søger en engageret og uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. august 2026.

På vores STU går der efter sommerferien cirka 50 unge mennesker, som alle modtager særligt tilrettelagt undervisning. Elevgruppen er mangfoldig og rummer unge med forskellige forudsætninger, behov og udviklingspotentialer. Derfor søger vi en pædagog, der trives i en varieret hverdag.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger fra flere faggrupper, hvor samarbejde, udvikling og relationsarbejde vægtes højt. Sammen arbejder vi målrettet for at styrke de unges trivsel, selvstændighed og deltagelse i fællesskaber og samfundsliv.
Ud over det daglige undervisnings- og relationsarbejde indgår deltagelse i blandt andet aftenarrangementer, fællespraktikker samt lejr- og studieture.

Om arbejdspladsen
STU Horsens er en del af Center for Arbejde, Udvikling & Læring hørende under HPS (Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte) i Horsens Kommune. Centret består af seks afdelinger samt ca. 150 ansatte. Vi arbejder hver dag for at understøtte, at den enkelte kan leve et så selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv som muligt.

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning.
  • Kontaktpersonfunktion for STU-elever.
  • Udredning, evaluering og dokumentation af indsatsen.
  • Samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere m.fl.
  • Introduktion og anvendelse af understøttende teknologier.
  • Medvirken til udvikling af STU-tilbuddet.
  • Kørsel af elever i stedets egne busser.
  • Deltagelse i bemanding af vores klubtilbud (SFO).
  • Plejeopgaver ved behov.

Vi søger en pædagog, der
  • Er uddannet pædagog – gerne med en eller flere af følgende kompetencer: musik, 3D-print, rollespil, e-sport, udeliv.
  • Har erfaring i arbejdet med unge med autisme og specialundervisning generelt.
  • Arbejder struktureret og har gode prioriteringsevner.
  • Har erfaring med jobrettede aktiviteter og praksisnær undervisning.
  • Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer.
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar.
  • Har både teoretisk og praktisk erfaring med unge med særlige behov.
  • Udviser tydelig faglighed og engagement i hverdagen.
  • Er teknologisk intuitiv.
  • Er mødestabil.
  • Har kørekort (kategori B).

Vi tilbyder
En spændende og udviklende arbejdsplads hvor vi med den unge som vejviser skaber modet og viljen til at gå nye veje. Målet er, at den unge - med eget netværk som centralt omdrejningspunkt, oplever at kunne leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
En arbejdsplads med høj faglighed, stor variation i opgaverne og gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling.
Hos os bliver du en del af en medarbejdergruppe med stærke specialiserede kompetencer, stor energi og en god portion humor. Vi arbejder ud fra dyderne: TILTRO, MOD og DYGTIGHED og vi værdsætter et arbejdsmiljø præget af engagement, fleksibilitet og et fælles fokus på at skabe de bedst mulige rammer for de unge.
Vi har mange samarbejdsflader – både internt og eksternt – og forventer, at du har lyst til aktivt at bidrage til den fortsatte udvikling af vores fælles praksis.

Se mere på vores hjemmeside: caul.horsens.dk eller på Facebook: STU Horsens

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Laila Fogh på telefon 30 54 70 11 eller mail laf@horsens.dk for yderligere information om stillingen.
Der er ikke mulighed for forbesøg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 15. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. juni 2026.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og øvrige bilag.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

STU Ungdomsuddannelsen HPS, Nørrebrogade, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f2a6cd1f-df50-4a5e-92ae-bc1e3ed89daa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet