Er du sygeplejerske med akademisk uddannelse og en brændende interesse for strukturering, implementering og fastholdelse? Og kan du nå en hel personalegruppe med dit engagement?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så har vi den rette stilling til dig som udviklingssygeplejerske i sengeafsnit O1 og O2, Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens har vi fokus på udviklingen af sengeafsnittenes kvalitetsarbejde, implementeringsstyrke og fastholdelse af gode initiativer. Til at understøtte den udvikling i det daglige har vi brug for en udviklingssygeplejerske, der kan strukturere arbejdet med indsatserne, motivere personalet og sikre, at vi når hele personalegruppen.

I dit arbejde som udviklingssygeplejerske vil du samarbejde tæt med oversygeplejersker og souschefer omkring:

  • Kvalitetsudvikling: Bl.a. planlægning og gennemførelse af indsatser, men dit særlige  fokusområde vil være implementering og fastholdelse af udviklingstiltag i afsnittene (du skal være nærmeste sparringspartner for afsnittenes Kvalitets- og EPJ-nøglepersoner) bl.a. på tavlemøder og i undervisning
  • Kompetenceudvikling: Tilrettelæggelse og afvikling af (dele af) afsnittenes faglige undervisning
  • Onboarding og tilknytning af nye medarbejdere: Koordinere introduktion til og mentorordning for nye medarbejdere
  • Retningslinjer: Ajourføre og udarbejde relevante retningsgivende dokumenter og udbrede viden om ændringer i arbejdsgange til personalegruppen
  • Dokumentation: Styrke systematik for og kendskab til dokumentationspraksis – afsnittene har fokus på kort, tilstrækkelig og korrekt dokumentation
  • Projektstyring: Du skal være afsnittenes tovholder på kommende projekter
  • Patientsikkerhed: Du skal være patientsikkerhedsnøgleperson, herunder ansvarlig for hygiejneområdet og opfølgningsopgaver på utilsigtede hændelser

 Vi forventer af dig, at du:

  • er autoriseret sygeplejerske med en relevant master eller kandidatuddannelse
  • har erfaring fra psykiatrien og kender kompleksiteten i de udfordringer patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere
  • vil kunne være rollemodel for både nye og erfarne kolleger
  • er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kolleger
  • kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • er en tydelig formidler – både mundtligt og skriftligt
  • har organisatorisk forståelse og evner at arbejde i en politisk styret organisation

 Vi ser gerne, at du:

  • har specialuddannelsen i psykiatri
  • har erfaring med udviklings- og forandringsprocesser

Vi tilbyder

  • En spændende og selvstændig arbejdsdag med rig mulighed for at bruge dine akademiske kompetencer og tage ansvar i den faglige udvikling af afsnittene
  • En velfunderet kvalitetsorganisation med dedikeret tid og ressourcer til kvalitetsudvikling og –drøftelser, som du bliver en del af, i det omfang det er relevant for dine opgaver
  • Mentorordning og struktureret introduktion til afdelingen og din rolle
  • Sparring og samarbejde med kvalitets-, EPJ- og udviklingskoordinatorer i Administrationen


Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling som udgangspunkt på 37 timer.
Din arbejdstid vil hovedsageligt ligge på hverdage i dagstid, men der vil være opgaver, der kræver, at du enkelte gange er tilstede aften/nat og evt. weekend.
Du vil skulle indgå i det kliniske arbejde i afsnittene i de 3 uger af sommerferien, hvor du ikke afvikler ferie.

Ansættelse er pr. 1. august eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til komme og se afsnittene og høre om hverdagen, hvis du har lyst til det. Kontakt O1 eller O2 for at lave en aftale om besøg, eller hvis du har brug for yderligere information om stillingen:

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 15. juni 2023.
Samtaler afholdes mandag den 19. juni 2023.

Om O1
Afsnit O1 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit, hvor den brede faglighed og fælles opgaveløsning er i fokus, og hvor der er mulighed for personlig udvikling. Vi arbejder fokuseret med neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), Safeward og miljøterapi som grundstenene i vores arbejde.

Om O2
Afsnit O2 er et lukket psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagelsesfunktion og tilknytning til psykiatrisk modtagelse, hvor vi behandler patienter med akutte og komplekse psykiatriske lidelser. Målgruppen i afsnittet spænder bredt og er patienter med f.eks. psykoser, bipolar lidelse, selvskade, personlighedsforstyrrelse, der samtidig kan have rusmiddelproblemstillinger. En del patienter kan ligeledes have somatiske problemstillinger som eks. diabetes, KOL, hjerteproblemer, sår mv.

Vi vægter på begge sengeafsnit fagligheden, det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med patienter og pårørende højt. Vi er fantastisk gode til de komplekse patientforløb, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige- og personlige erfaringer i samarbejdet omkring patienten. Som kolleger har vi en positiv og anerkendende tilgang til vores patienter og til hinanden, som er med til at skabe en god stemning og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder dedikeret med at nedbringe anvendelsen af tvang i et tæt samarbejde med patienten og på tværs af faggrupper.

Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 220 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling her

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/er-du-sygeplejerske-med-akademisk-uddannelse-og-en-braendende-interesse-for-strukt/cxdgq5/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835728

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook