FC Horsens' Serie 1-kvinder vandt deres seneste kamp med en imponerende 3-0 sejr mod Odder IGF på Designa Arena.
Cheftræner Kian Roed Jakobsen udtalte følgende om kampens resultat:
“Vi skulle være klar til at kæmpe for denne sejr. Vi havde trænet nogle ting, som vi gerne ville prøve af, og der må jeg sige at pigerne leverede varen. Både med kombinationsspil i de gode rum og mange gode chancer. Men vi har også et fantastisk forsvar, samt målmand, der lukker godt ned for det hele.”
“Vi gav ikke noget ved døren, men vi havde en lille overraskelse i både Cecilie Christensen og Caroline Bundgaard, der leverede nogen rigtig gode dybde løb mellem kæderne, og åbnede op, så vi fik nogen rigtig gode chancer ud af det. Men Odders målmand stod en rigtig god kamp, og hun var skyld i at holde Odder inde i en del af kampen.”
Cheftræneren forklarede, hvad der fungerede godt for holdet i sejren:
“Kombinationsspillet, løbene uden bold og det aggressive presspil fungerede rigtig godt for os.”
Til sidst ønskede Roed Jakobsen at fremhæve en specifik spiller efter sejren mod Odder IGF:
“Caroline Bundgaard overraskede mig rigtig meget. Hun fortjener stor ros.”
På mandag den 22. maj skal FC Horsens møde Vinding SF. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Designa Arena.
Kampens resultat:
3-0
til
FC Horsens
Række: Kvinder Serie 1
44' | 1-0 | Caroline Bundgaard |
48' | 2-0 | Katrine Halkjær |
90' | 3-0 | Nicoline Sørensen |