FC Horsens' Serie 1-herrer skulle søndag forsøge at hente en sejr i en vigtig kamp i Viby Idrætspark, hvor Viby IF ventede deres besøg.
Dog formåede ingen af holdene at trække det længste strå, da kampen endte 1-1. FC Horsens’ anfører Søren Nørgaard, mener klart at de rødblusede var det bedste hold på banen.
“Vi spiller en fin kamp, og jeg føler, at vi fortjener en sejr. Viby scorer på en dødbold, men ellers er vi klart det farligste hold - med de bedste chancer.”
FC Horsens har dog efterhånden gjort det til en dårlig vane, at de spillere en helt anderledes gang fodbold, når de gæster det århusianske. Det klæder dem ikke, understreger anføreren:
“Det var en meget dårlig græsbane i dag, så det skabte svære vilkår. Men jeg savner at vi spiller mere langs jorden, for vi har tendens til - specielt mod Aarhus-holdene - at spille lange bolde, og det klæder os ikke.”
Men der er jo ikke noget som en god øl ikke kan klare, og derfor fremhæver Nørgaard spilleren som kvitterer med øl til holdet:
“Martin La Cour spiller 90 minutter i dag - det tror jeg aldrig er set før. Han kvitterer selvfølgelig med en kasse øl,” siger Søren Nørgaard grinende.
FC Horsens spiller igen lørdag den 13. maj, hvor de møder FC Århus Syd på Mårslet SuperBrugsen Arena med kickoff klokken 13:00.
Kampens resultat:
1-1
Række: Herrer Serie 1
45' | 1-0 | Jeppe Vinum |
79' | 1-1 | Tobias Dam |