Har du grønne fingre og trives med at arbejde udendørs det meste af året?
Har du lyst til både at tage ansvar for den daglige drift og planlægge arbejdet for dig selv og dine kolleger?
Så er du måske vores nye graver.
Stillingen som graver ved Tamdrup Kirke er ledig til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Om stillingen
Tamdrup Kirkegård indgår i et samarbejde med sognene Nim, Underup og Føvling. Du bliver en del af et fællesskab med en fælles daglig leder, som har det overordnede personaleansvar.
Som graver i Tamdrup har du det daglige faglige ansvar for kirkegården og arbejdet her. Du planlægger og prioriterer opgaverne i hverdagen – både for dig selv og for de tilknyttede gravermedhjælpere – i tæt dialog med den daglige leder.
Administrative opgaver som fakturering og oprettelse af gravstedsaftaler varetages som udgangspunkt centralt.
Stillingen rummer stor selvstændighed og kræver overblik, struktur og ansvarlighed. Der må påregnes sæsonudsving i arbejdstiden.
Dine opgaver
· Drift og vedligeholdelse af kirkegård og grønne arealer
· Planlægning og koordinering af det daglige arbejde
· Dialog med pårørende og brugere af kirkegården
· Anvisning og klargøring af gravsteder
· Praktisk medvirken ved begravelser og bisættelser
· Hækklipning, grandækning og øvrige sæsonopgaver
· Rengøring af kirke og graverfaciliteter
· Vedligeholdelse af maskiner og materiel
· Kirketjeneste i turnus med gravermedhjælpere (gudstjenester, vielser, begravelser o.l.)
Vi forventer, at du:
· Har erfaring med grønt arbejde (gerne fra kirkegård eller lignende)
· Kan planlægge og skabe overblik i en varieret hverdag
· Arbejder selvstændigt og tager ansvar
· Har gode samarbejdsevner og kan lede det daglige arbejde fagligt
· Er fleksibel og indstillet på sæsonvariationer
· Møder mennesker med respekt og forståelse i en særlig livssituation
· Har respekt for folkekirkens værdier og rammer
Ansættelse sker ved Tamdrup Sogns Menighedsråd beliggende Horsens Provsti
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Daglig leder Lone Ladegaard på telefonnummer 2160 0895, hverdage mellem 9.00-12.00 – dog ikke torsdag.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til lonel@km.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. maj 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Horsens Provstiudvalg, Rådhustorvet, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e55db652-6bdb-4a7d-b867-d5e256502b0e