Grøn Mad – et spisested med fokus på grøntsager åbner

Profilbillede
dato

Den 7. juni åbner et nyt spisested i Amaliegade i Horsens. Det hedder Grøn Mad og har fokus på at lave mad med grøntsager.

Sofie Winstrup har boet i Horsens i to år, og hun har, siden hun flyttede til byen, tænkt på, at der manglede et spisested, hvor grønsager var i fokus. Nu laver hun det selv, og det åbner den 7. juni, skriver Horsens Folkeblad.

Det bliver et takeaway-sted, hvor grønsager kommer til at spille en central rolle. Der bliver et godt udvalg af friske salater med hjemmebagt brød. Der vil også blive lavet en varm middagsret tirsdag til torsdag, og om fredagen kan du bestille tapas til minimum to personer.

De mange salater er velegnede til folk, der kun spiser vegetarisk. Men der er også mad til alle andre, for Sofie Winstrup vil supplere salaterne med kød og fisk til dem, der gerne vil have det. 

Det bliver med inspiration i alle verdens lande, at Sofie Winstrup kommer til at lave sin mad. Hun har boet i både USA, Sydafrika og Israel, som hun er inspireret af, og selv er hun meget begejstret for mellemøstlig mad, og det vil også sætte sit aftryk på de forskellige retter i Grøn Mad. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook